; TEMP-TEAM er medlem af Vikarbureauernes Brancheforening ;

Vikarbureauernes Brancheforening

TEMP-TEAM har medvirket til etableringen af brancheforeningen VICE for at sikre vores vikarer og kunder en høj standard for sikkerhed, etik og kvalitet.

Som vikarbureau er vi naturligvis medlem af Vikarbureauernes Brancheforening

Vikarbureauernes Brancheforening er en forening for alle vikarbureauer inden for forskellige sektorer. Medlemmerne arbejder med alt fra industri, sundhed, administration, Pharma & Life Science og mange flere.

Vikarbureauernes Brancheforening blev stiftet med afsæt i en fusion af to tidligere foreninger (Forening af vikarbureau i Danmark og Vikarbureauer certificerede i Danmark). Det skete i 2011. Fusionen trådte i kraft, da man gerne ville lave et fælles stærkt grundlag for vikarbureauer, så der blev skabt tryghed hos kunder, vikarer, fagbevægelse og andre interessenter i branchen.

Autorisation

Ved autorisation hos Vikarbureauernes Brancheforening sikrer vi vores vikarer og kunder en høj standard på sikkerhed, etik og kvalitet. Formålet med det er at sørge for at vikarbureauer overholder loven og forpligtelserne som arbejdsgiver.

Der er forskellige krav, man som virksomhed skal opfylde for at være med i Vikarbureauernes Brancheforening. Blandt andet skal man have været på markedet i mindst 2 år, være medlem af Dansk Erhverv samt andre krav. Dette opfylder TEMP-TEAM, og vi er derfor medlem af Vikarbureauernes Brancheforening.

Overholdelse af kollektive overenskomster

Gennem medlemskabet hos Vikarbureauernes Brancheforening er vi bl.a. forpligtiget til at overholde de kollektive overenskomster; herunder regler om G-dage, sygedagpenge, feriepenge m.v.

Samtidig forpligtiger vi os til ikke at pålægge vikaren konkurrenceklausuler, der indskrænker adgang til jobmuligheder samt at gøre vores yderste for, at vikaren arbejder under trygge forhold, i et godt arbejdsmiljø, og at vores kunder lever op til gode standarder. Derfor er du som kunde godt sikret, når du vælger et vikarbureau, der er medlem af Vikarbureauernes Brancheforening.

Mere om Vikarbureauernes Brancheforening

Certificeringen betyder, at PriceWaterhouseCoopers som ekstern revisor løbende kontrollerer Vikarbureauernes Brancheforenings medlemmer – det vil sige, om vikarbureauerne overholder foreningens krav.

Vikarbureauernes Brancheforening har sit sekretariat hos Dansk Erhverv, men fungerer som en selvstændig og uafhængig forening.

Vikarbureauernes Brancheforening er en del af den internationale sammenslutning ”Ciett”, der er et globalt netværk af brancheforeninger for vikarbureauer.

Der er nogle regler, man som medlem af Vikarbureauernes Brancheforening skal overholde, og de er:

1.    Respekt for etisk og professionel opførsel

2.    Respekt for professionel kompetence og kvalitet af service

3.    Respekt for lovgivning og indgåede aftaler

4.    Respekt for gennemskuelighed

5.    Respekt for et godt arbejdsmiljø

6.    Respekt for diversitet

7.    Respekt for medarbejderrettigheder

8.    Respekt for fortrolighed

9.    Respekt for fair konkurrence

10.  Respekt for at sikre en god branchestandard

 

Du kan se regelsættet i sin fulde form på:

www.danskerhverv.dk

Du kan læse mere om Vikarbureauernes Brancheforening og se listen over de vikarbureauer, der er medlem af Vikarbureauernes Brancheforening på deres hjemmeside:

http://vikarbureauernes-brancheforening.dk/

Du kan læse mere om Dansk Erhverv på deres hjemmeside. Her kan du se, hvem de er, hvad de laver, og hvad der sker for tiden. Se deres hjemmeside:

www.danskerhverv.dk

VB_Primaer_POSCOLOR-web-stort.jpg