Nordisk Rekruttering
Tilbage til alle artikler.

4 udfordringer: Skal du rekruttere i Norden?

Er det tid til at tage skridtet over grænsen til nabolandet for at møde et nyt marked? Eller skal I rekruttere på distancen i Norden? Så er du landet det helt rigtige sted. Vi sætter her ord på fire nordiske rekrutteringsudfordringer, du kan forvente og fokusere på. Det handler om jura, sprog, kanaler og assistance. 

Kravprofil, stillingsopslag, ansættelsesform, lønniveau. Der er meget at holde styr på, når der skal ansættes og rekrutteres. Og det bliver ikke nemmere, hvis I skal ansætte på tværs af landegrænser og udenfor de vante juridiske rammer. Lad os se nærmere på, hvad det indebærer at rekruttere i Norden, mellem Danmark, Norge, Sverige og Finland.

1. Jura, jura, jura: Ansæt på de rigtige vilkår 

Ansættelsesformer, feriedage, mindsteløn, afskedigelsesregler, pensionsbestemmelser… Vi kunne blive ved. Hvert land har sine egne unikke regler og betingelser, som du skal sætte dig ind i og forholde dig til, når du skal ansætte personale. Sørg for, at du lever op til de forskellige regler, og at du overholder de rettigheder og pligter, du har overfor medarbejderen i det enkelte land. 
 
De specifikke forskelle er mange, så dem vil vi spare dig for her 🙃

2. Sproglige udfordringer: Tiltræk og vurder kompetence 

Er det mon ”marketing assistent” eller ”marknadsassistent”, som giver de bedste resultater i Sverige? Selvom de nordiske sprog minder meget om hinanden, kan der ligge store forskelle i de små ting – og bl.a. titlen er en vigtig ingrediens, når du vil tiltrække de helt rigtige kandidater.  

Der kan også være sproglige udfordringer, hvis du skal ansætte kundeservicepersonale, der taler et andet sprog end dit eget – for hvordan tester man, at personen håndterer sproget korrekt? Det kan være en god idé at alliere sig med en samarbejdspartner, der kan kvalitetssikre sprogkompetencerne for dig, hvis du har brug for det. 

3. Kend kanalerne: Annoncér og find den rigtige kandidat 

Hvis du ikke allerede har rekrutteret medarbejdere i Norden, kan det være svært at vide, hvor du skal starte? Og med nutidens arbejdsmarked er det svært at finde de rigtige kompetencer. 

Først og fremmest skal du finde ud af, hvilke kanaler der med størst sandsynlighed vil hjælpe dig med at finde den rigtige kandidat. I Sverige kan du nå mange via ams.se, nordmændene er glade for Finn.no, danskerne elsker jobnet.dk og i Finland er Duunitori.fi mest udbredt. 

Hvis du eller andre personer i din organisation har lokale kontakter, så drag fordel af dem. Et scenarie kunne være, at du har en produktionsfacilitet i et andet land, og nu skal skifte til en salgsafdeling. Se netværksmulighederne – din drømmekandidat er måske tættere på, end du tror. 

4. Støtte og råd: Find en partner 

Er du i tvivl om best practise i dit nye marked? Kontakt en sparringspartner. En, der kender de lokale forhold, ved hvor man skal søge kandidater og kan give støtte og råd i forbindelse med din rekruttering. Det kunne eksempelvis være den statslige arbejdsformidling i det respektive land eller en lokal, nordisk eller international rekrutteringsvirksomhed.  

Skal du rekruttere i Norden? Vi er placeret i Finland, Sverige, Norge og Danmark og yder gerne støtte eller rådgivning i processen.

Del: