Virksomhedens medarbejder gennem mange år har valgt at gå på efterløn, og vi søger derfor en ny økonomi- og administrationsassistent til deres team.
Vil du være en del af en mindre og ambitiøs virksomhed med en åben og fleksibel kultur, hvor de værner om hinanden og arbejder tillidsbaseret? Virksomheden sætter kvalitet højt i alle processer – og det afspejler sig også i administrationen. Du vil få en grundig introduktion til dine opgaver, så du kommer godt fra start, og på sigt udvikle stillingen med flere opgaver.
Som økonomi- og administrationsassistent vil du få en bred vifte af opgaver inden for bogholderi og administration. Virksomheden anvender ERP-systemet Monitor, som netop er ved at blive implementeret.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Bogføre kassekladder dagligt, herunder bogføre indbetalinger fra kunder
- Bogføre kreditorer og afstemme kontoudtog
- Afstemme moms månedligt og lave momsafregning hvert kvartal
- Udarbejde månedsregnskab og afstemme balancen, herunder lagerafstemning
- Lønbehandling i Proløn for timelønnede (hver 14. dag) og funktionærer (hver måned)
- Udarbejde budgetter i samarbejde med direktionen
- Varetage diverse administrative opgaver samt ad hoc-opgaver for direktionen
- Serviceopgaver, som indkøb til kontoret, opdækning ved kundebesøg og telefonpasning
På sigt vil du også få opgaver inden for logistik, hvor du vil hjælpe en kollega med:
- Indkøbe materialer samt opfølgning på indkøb
- Indtaste data, f.eks. ordrebekræftelser
- Varetage forefaldende opgaver inden for supply chain
Kvalifikationer og kompetencer
Vi søger en medarbejder, der har erfaring med bogholderi og administrative opgaver og er vant til at arbejde med ERP-systemer. Du arbejder selvstændigt, tager ansvar og har en struktureret tilgang til dine opgaver. Du er detaljeorienteret, serviceminded og trives med at være en central medarbejder i dagligdagen.
Praktiske oplysninger
Virksomheden ligger i Svendborg, tæt på motorvejen. Lokalerne er lyse og indbydende og alle funktioner i huset er tæt på hinanden. Virksomheden tilbyder en fleksibel arbejdsplads med stor frihed under ansvar. Du vil få en 30 timers arbejdsuge med mulighed for fleksibilitet. Kulturen er åben og tillidsbaseret med en uformel og rar samarbejdsform.
Vi behandler ansøgninger løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.