Controller med fokus på cost controlling og dataanalyser | Temp-Team DK | Randers

Økonomi/Regnskab

It/Telekommunikation/Internet

Controller med fokus på cost controlling og dataanalyser

ZURFACE A/S

Randers
Efter kvalifikationer
20.12.2024
Fastansættelse

Del:

Udskriv:

Temp-Team søger en stærk controllerprofil til finansteamet hos Nordens største naturstensleverandør, Zurface A/S. Til stillingen søges en M/K med stærke kompetencer inden for dataanalyse og Power BI.

Zurfaces nye controller skal først og fremmest bidrage med brugbare rapporter og analyser af bl.a. indtjening og lagerbeholdning for at sikre organisationens videre udvikling og konsolidering i markedet.

Du bliver en del af et dedikeret økonomi-/finans-team på i alt fire personer. Der lægges stor vægt på faglig sparring og samarbejde ud i organisationen. Samtidig er synergi i teamets nærmiljø en vigtig del af at få hverdagen til at hænge sammen, så det sikres, at controlleren kan levere værdifulde og skarpe analyser til forretningen.
Det er et stort ønske, at du også selv tillægger det en stor værdi at arbejde fysisk på et kontor sammen med dit øvrige team og organisation. Din hverdag vil være med base på hovedkontoret i Randers.

Din funktion bidrager hovedsageligt til økonomisk sparring og regnskabsrapportering til ledergruppen for både det danske og det svenske marked. Udover at bidrage til analysearbejdet ift. virksomhedens lagerbeholdning og indtjening, kommer du til at arbejde med procesforbedringer i økonomi/finans, løbende controlling og månedsluk, budgetopfølgning, andre kommercielle analyser, udregning af KPI’er og forecasts mv.

Kvalifikationer og kompetencer

Det er ikke et krav for Zurface, at du har mange års erfaring med opgaverne. Der kan således være flere veje til jobbet, men vi lægger i udgangspunktet vægt på følgende faglige og personlige kompetencer, når vi kigger ansøgere igennem:
 
  • Du har gerne en relevant forretningsorienteret HD eller kandidatuddannelse, fx cand.merc. eller HD/økonomistyring. Dog er uddannelsesniveau ikke afgørende for os, og du kan derfor have anden uddannelse/merit, der er relevant for stillingen
  • Du kommer med erfaring fra lignende opgaver inden for kommercielle dataanalyser og cost controlling, fx fra en anden produktions- og handelsvirksomhed eller fra revisionsbranchen
  • Indgående kendskab Power BI og Excel er et krav – og gerne på superbrugerniveau
  • Et ønske er at du har kendskab til NAV 2019 og Power Automate
  • Du er skarp analytisk, kan håndtere større datamængder og har god forretningsforståelse
Har du kendskab til Business Central? Så er det en fordel, og noget du gerne må fremhæve i din ansøgning, da det ligger i pipeline at skifte ERP system i løbet af de næste par år. 

Vores erfaring siger os, at du som person er en udpræget teamplayer for at få succes i stillingen. Zurface har prioriteret et åbent kontormiljø, og på den måde kommer man hinanden meget ved. Det er derfor en vigtig egenskab at kunne rumme dette, og derigennem bidrage til den gode Zurface-ånd. Det er et stort ønske, at man ”vil” sine kollegaer og har lyst og mod på at involvere sig socialt.  


Praktiske oplysninger

Hvorfor Zurface? Der værnes om fællesskabet og den gensidige tillid, og derfor arrangeres der jævnligt sociale arrangementer. Herudover tilbydes der frihed i opgaveløsningen, plus frugt- og frokostordning. Alt dette for at understøtte præmissen om, at ”jo bedre man kender hinanden, jo mere tillid har man til hinanden”.
 
  • Titel: Controller
  • Vilkår: Lønpakke der modsvarer kvalifikationer, heri indgår komplet IT-pakke, pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Arbejdstid: Fleksible arbejdstider, men de fleste arbejder kl. 8.00-16.00
  • Lokation: Tronholmen 28B, 8960 Randers SØ,
  • Tiltrædelse: Snarest, efter aftale

Søg jobbet

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.

Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.



#LI-LD3
Natursten tilfører bygninger, torve og andre anlægsbyggerier en hårdfør og klassisk elegance, som ikke kan sammenlignes med andre materialer. ZURFACE leverer stærke og eksklusive naturstensprodukter i høj kvalitet, og rådgiver på alle niveauer om naturstensløsninger inden for anlæg og byggeri og som interiør. Efter en række strategiske virksomhedssammenlægninger er ZURFACE i dag Nordens største og stærkeste naturstensleverandør.