Administration/Kontor/Personale

Customer Support Specialist - 30 timer

Hitachi Energy Denmark A/S

Skovlunde
09.02.2024
Vikariat

Del:

Udskriv:

Oversigt

Har du erfaring som Customer Support Specialist og en solid baggrund inden for SAP?

Vi søger en vikar, der kan kombinere ekspertise i kundeservice med en struktureret og systematisk tilgang. Hvis du trives i en dynamisk arbejdsdag og brænder for at levere førsteklasses support, så er dette din mulighed for at skabe en forskel i Hitachi Energy Denmark A/S. 

For vores kunde, Hitachi Energy Denmark A/S, i Skovlunde søger vi en vikar til rollen som Customer Support Specialist. Her skal du supportere kollegaer, der allerede har travlt og har brug for en hjælpende hånd i ca. seks måneder.

Dit mål er, at give kunderne en god oplevelse, hver gang de handler. De skal opleve en ordreproces, der sikrer, at de får deres varer til aftalt tid, på rette sted og med så lille en indsats fra deres side som overhovedet muligt. Du er den, der følger op på leverancerne fra fabrikkerne og pro-aktivt sikrer, at alt forløber efter planen. Kunderne er virksomheder i den danske industri, elforsyning og el-produktion. Du kommer til, at have en stor kontaktflade til kolleger, både lokalt og internationalt, og til vores fabrikker i Europa og globalt.

Dine ansvarsområder:

  • Oprette og vedligeholde ordrer i SAP
  • Sikre levering i henhold til aftalegrundlag og til tiden
  • Følge op på ordrer overfor Hitachi Energy’s fabrikker – i Europa og globalt
  • Holde kunderne orienteret om status på deres ordrer
  • Fakturering når kunden har modtaget varen
  • Leve op til Hitachi Energys kerneværdier af sikkerhed og integritet, hvilket betyder, at du tager ansvar for egne handlinger, samtidig med at du tilgodeser dine kolleger og virksomheden


Kvalifikationer og kompetencer

  • Økonomisk/administrativ uddannelse
  • Solid erfaring med SAP i salg eller indkøb er en forudsætning – gerne superbruger
  • Du er vant til at arbejde i Outlook og med MS Office
  • Gode engelskkundskaber i skrift og tale er en forudsætning
  • Du er kendt for dine gode kommunikationsevner og evne til at give kunderne god service, fordi du ved det er vigtigt, at aftaler overholdes, og fordi du har det nødvendige overblik til at have orden på arbejdsgangene i dagligdagen. Du vil nå noget og være med til at skabe stærke resultater, så du tager personligt ansvar for dine opgaver, og du venter ikke på, at andre sætter dig i gang


Praktiske oplysninger

Vikariatet er 30 timer pr. uge i tidsrummet kl. 08.00-17.00.

Timeløn + pension og fritvalgskonto.

Indkomne ansøgninger behandles løbende.


Søg jobbet

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.



Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og vikarbureau med lokale afdelinger i Danmark.
Vi har 40 års erfaring inden for personaleløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi yder altid en service af høj kvalitet og har tæt personlig kontakt til både vores kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.
Vil du være med til at skabe og udvikle fremtidens globale, bæredygtige og samfundsansvarlige energiløsninger? Hitachi Energy er en af verdens førende teknologiledere med mere end 40.000 ansatte fordelt i over 90 lande med mere end 250 års erfaring. I Danmark beskæftiger virksomheden 60 medarbejdere med hovedkontor i Skovlunde og kontorer i Middelfart og Esbjerg. Deres vision er, at alle skal have adgang til pålidelig, grøn og moderne energi. De har højt til loftet og kort fra idé til handling, da de tror på, at succes opstår i samspillet mellem diversitet, samarbejde og innovation. Glade medarbejdere er deres vigtigste ressource, og derfor prioriterer de, at man som en del af holdet hos Hitachi Energy, er klar til at udvikle sig personligt og fagligt både individuelt og sammen. Vejen til den bæredygtige fremtid er skabt af høje ambitioner, fælles mål og individuelt ansvar og de håber, at du har lyst til at være med.