Er du serviceorienteret og har sans for rådgivning? Bliv back-office supporter hos Lindholm Maskiner a/s | Temp-Team DK | Vissenbjerg

Transport/Logistik/Lager

Administration/Kontor/Personale

Er du serviceorienteret og har sans for rådgivning? Bliv back-office supporter hos Lindholm Maskiner a/s

Lindholm Maskiner a/s

Vissenbjerg
Ansøg senest 21.03.2025
Fastansættelse

Del:

Udskriv:

Græsset er nødvendigvis ikke grønnere hos naboen, men Lindholm Maskiner sørger dog for, at både golfklubberne, fodboldforeningerne og kommunernes græs alligevel er lidt grønnere. Teamet ved Lindholm Maskiner vækster nu med en kollega som ordrebehandler/supporter. 

Har du et 'ordentligheds-talent', og elsker du at servicere og rådgive kunder - så læs med her: 

I industriområdet i Vissenbjerg ligger den velkonsoliderede virksomhed Lindholm Maskiner. Her er 20 års erfaring og viden på specialmaskinområdet samlingssted for 5 ansatte. Her vil du være bindingsled mellem alle de administrative opgaver, hvor du sikrer ordreflowet af reservedele. 

I din udadvendte funktion er du først på telefonen og vil derfor have mange kontaktflader både internt og eksternt. Du vil være den tekniske nøgleperson, som går i dybden med kundens behov. Din tekniske forståelse og evne til at læse og forstå tegninger er med til at sikre de rette reservedele til enhver opgave. Din dag vil veksle mellem at ordne det administrative, lagerstyre, plukke/pakke og forefaldende arbejde på lager og kontor. Der kan lejlighedsvis forekomme opgaver ud af huset i.f.m. indenlandske udstillinger og maskindemonstrationer.

Kvalifikationer og kompetencer 

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling. Erfaring med specialmaskiner af en slags vil være en fordel men ikke et krav. Vigtigst er, at du har en god teknisk forståelse, har tegningsforståelse, og samtidig er motiveret for at tilegne dig ny viden på dette specialområde. 

Du er velkørende i Office-pakken og kender til lagersystemer. Der forekommer besøg af udenlandske kunder og chauffører, derfor vil engelsk være en fordel. 
Kørekort er et krav til jobbet, og et truckcertifikat vil være en fordel men kan erhverves. 

Som person er du logisk tænkende og besidder en god ordenssans. Af natur er du imødekommende og hjælpsom. Du lader dig nemt begejstre af at levere god kundeservice, og gerne med team-ånden i fokus. Du har et naturligt drive for at tænke firmaets bedste interesse ind i din arbejdsdag. 


Praktiske oplysninger

Hos Lindholm Maskiner tilbydes du et arbejde i en mindre virksomhed med gejst og stor interesse for specialmaskiner, hvor der er mulighed for alsidige arbejdsopgaver og kort beslutningsvej. 

Dine arbejdstider er normal kontortid mandag-torsdag 8-16 og fredag til 14.00.

Du vil fysisk sidde på fælles kontor i administrations- og lagerbygningen, så varerne er tæt på dig. Omgangstonen er åben, hjertelig og uformel, og der er frihed under ansvar med korte kommunikationsveje. 

Vi venter gerne på den rigtige, og vi tager løbende kandidater til samtale.


Søg jobbet

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.


Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og vikarbureau med lokale afdelinger i Danmark.
Vi har 45 års erfaring inden for personaleløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi yder altid en service af høj kvalitet og har tæt personlig kontakt til både vores kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.


#LI-LD3
Lindholm Maskiner a/s importerer og sælger maskiner til den professionelle, grønne sektor indenfor golf, fodbold, stadions, træningsanlæg og kommunale anlæg.