Produktansvarlig hos Eir Forsikring | Temp-Team DK | København

Rådgivning

Produktansvarlig hos Eir Forsikring

Eir Forsikring

København
10.01.2025
Fastansættelse

Del:

Udskriv:

Er du klar til at blive en del af et af Skandinaviens hurtigst voksende og innovative forsikringsselskaber?

Vi søger nu en dedikeret UW- og produktansvarlig til vores lille danske team, der har lyst og evne til bl.a. at stå for udvikling og vedligeholdelse af vores forsikringsprodukter til privatmarkedet, som skal benyttes af vor distributionspartnere i Danmark.

Dine primære ansvarsområder:

  • Udvikling og vedligeholdelse af Eirs egne forsikringsprodukter til privatmarkedet
  • Godkendelse og sign-off af produkter i forbindelse med onboardning af nye partnerskaber
  • Sparring og samarbejde med vores agenturer om udvikling af bl.a nicheprodukter
  • Løbende tilpasning af indtegningsregler med sigte på at optimere lønsomheden hos vores distributionspartnere
  • Håndtering af UW-request fra distributionspartnere

Vi forestiller os, at du har:
  • En bred viden og interesse om det danske forsikringsmarked
  • Minimum 5 års erfaring med underwriting og udvikling af forsikringsprodukter, fortrinsvis indenfor privat
  • Lyst til at arbejde med alle former for privatforsikringsprodukter, herunder fra tid til anden også nicheorienterede
  • Da en væsentlig del af arbejde består i udarbejdelse af vilkårsdokumenter er det en forudsætning at du er stærk til skriftlig kommunikation på dansk
  • Gode kommunikationsevner på både skriftligt og mundtligt engelsk vil også være en fordel
  • Erfaring med CRM-systemet HubSpot er en fordel, men ikke et krav

Som person har du:
  • Gode samarbejdsevner og er komfortabel med at arbejde selvstændigt
  • Er dygtig til at projektstyre og kommunikere med stakeholders, både internt og eksternt
  • Proaktiv og selvkørende af natur, så du følger dine projekter hele til mål
  • Struktureret og metodisk i din tilgang til opgaverne


Hvorfor vælge Eir Forsikring?
Hos Eir Forsikring får du mulighed for at arbejde i en dynamisk og flad organisation, hvor der er kort fra idé til beslutning. Vi værdsætter nytænkning og giver dig plads og støtte til at afprøve dine ideer og koncepter.
Du vil få en central rolle og udgøre et vigtigt bidrag til Eirs fortsatte vækst. Eir Forsikring er en teamorienteret organisation med kolleger i flere forskellige lande. Et selskab med stor tillid til sine medarbejdere, der tror på, at selvbestemmelse og fleksibilitet er en vigtig del af nøglen til succes. Eir Forsikring er præget af en entreprenørkultur, der opmuntrer til at tage ansvar og udfordrer normaliteten i såvel forsikringsmarkedet som traditionelle forretningsgange, hvilket vi mener er centralt for udviklingen af medarbejderne inden for selskabet.
 
Arbejdssted og rejseaktivitet:
Din primære arbejdsplads vil være på vores kontor i Frederiksborggade 15, 1360 København, med mulighed for både hybridarbejde og deltagelse i tværskandinaviske projekter. Der kan forekomme rejseaktivitet i forbindelse med partnerbesøg rundt omkring i landet og møder på vores hovedkontor i Stockholm.

Vi forestiller os, at din startdato bliver enten den 1. marts eller 1. april 2025.

Søg jobbet

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.

Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern. 
Eir Forsikring er et svensk forsikringsselskab med europæiske ambitioner, som gennem tæt samarbejde med vores partnere og agenturer tilbyder innovative og kundetilpassede forsikringsløsninger til privatmarkedet. Selskabet blev startet i 2019 og har hovedkontor i Stockholm foruden kontorer i København og Oslo samt koncession til at tegne forsikringer i Tyskland, Spanien, Frankrig, Holland, Grækenland og Finland. Hos Eir Forsikring er vi drevet af at skabe en dynamisk arbejdsplads præget af fleksibilitet og tillid. Dette giver vores medarbejdere rig mulighed for både professionel og personlig udvikling i en international kontekst. For mere information gå til: www.eirforsakring.se