Systemstærk og serviceminded Løn- og HR konsulent til Harald Tandlægerne | Temp-Team DK | Kolding

Sundhed/Velfærd

Administration/Kontor/Personale

Systemstærk og serviceminded Løn- og HR konsulent til Harald Tandlægerne

Harald Tandlægerne P/S

Kolding
Ansøg senest 30.04.2025
Fastansættelse

Del:

Udskriv:



Motiveres du af lønadministration og HR ? Så tilbyder vi den rette kandidat muligheden for at blive en del af et fantastisk og ambitiøst administrationsteam, hvor du indtræder i en vigtig jobfunktion hos Harald Tandlægernes hovedkontor i Kolding. 

Som løn- og HR konsulent hos Harald Tandlægerne får du et selvstændigt ansvar for at sikre en effektiv drift og support i forhold til løn- og personaleadministration for tandlægeklinikkerne rundt i Danmark. Hovedkontoret i Kolding fungerer som et supportteam for vores klinikker og vi har stor fokus på løbende at udvikle og forbedre vores processer til gavn for hele organisationen. Vores opgaver på hovedkontoret spænder bredt indenfor økonomi, markedsføring, indkøb og IT.

Der er tale om en nyoprettet stilling og du vil referere til vores økonomichef. Du bliver virksomhedens nye nøglespiller, hvor du får gode muligheder for at sætte dine faglige og personlige kompetencer i spil i denne spændende nyoprettede stilling. 

Dine primære arbejdsopgaver omfatter : 

  • Ansvarlig for korrekt lønkørsel til ca. 40 medarbejdere for udvalgte klinikker - herunder levere korrekt data til lønkørsel i Dataløn
  • HR administration herunder ansættelseskontrakter, tiltrædelser, fratrædelser, barsel, sygdom, samt overenskomstmæssige ændringer
  • Indberetning og opfølgning i forhold til tidsregistreringer samt ferie- og fraværsrapportering 
  • Løbende sparring og rådgivning af ledere og medarbejdere vedr. overenskomster, lønforhold og lignende 
  • Ansvarlig for løbende kreditorafstemninger
  • Løbende kontrol og assistance ved bank- og kasseafstemninger

Vi forestiller os, at du kommer med : 

  • En relevant videregående uddannelsesbaggrund eller en regnskabsmæssig baggrund med supplerende uddannelse inden for HR eller løn.
  • Minimum 2-3 års erfaring med HR- og lønadministration
  • Erfaring med HR-jura, overenskomster samt øvrig lovgivning og du sætter dig nemt ind i nyt.
  • Gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt og udviser en høj grad af faglighed og professionalisme. 
  • Solide IT- kompetencer og er stærk i Excel. Du har erfaring med ERP systemer, og har måske tidligere arbejdet med Dataløn og Uniconta. 
  • Struktureret og vedholdende i din opgaveløsning og har fokus på optimeringer og forbedringer.
  • Erfaringer med ESG, APV eller AMO arbejde er et ekstra plus, da du gode muligheder for at byde ind på fremtidige HR tiltag.
 

Som din kommende arbejdsgiver kan vi tilbyde:

  • Godt kollegaskab i et velfungerende serviceteam bestående af 6 engagerede og hjælpsomme kollegaer. Vi har fokus på høj faglighed, trivsel og arbejdsglæde.
  • Et inspirerende og indbydende kontormiljø i Volkerts fabrikker i Kolding midtby. Kontoret har charme og atmosfære med gennemtænkt kontorinteriør.
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og personlig udvikling, da der er gode muligheder for at præge og udvikle virksomhedens HR- og lønfunktioner.
  • Attraktive ansættelsesvilkår, såsom pensionsordning og sundhedsforsikring.
  • Vi har en flad organisationsstruktur, hvor den gode idé hurtigt kan omsættes til handling. 


Praktiske oplysninger 

Der er tale om en 30 timers stilling med tiltrædelse forår 2025.

Er det dig, vi søger, så send din ansøgning og CV allerede i dag.

Har du spørgsmål til stillingen kan du meget velkommen til at kontakte senior recruiter Charlotte Astrup hos Temp-Team A/S på 76343240

Vi glæder os til at høre fra dig


Søg jobbet

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.

Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern. 
Læs mere på www.harald.dk Harald Tandlægerne er et partnerselskab bestående af tandklinikker over hele landet. Ejerne er tandlæger, som ser muligheder og fordele i en sammenslutning og er enige om at drive en bæredygtig forretning sammen. Vi har hovedkontor i Kolding med 6 kompetente medarbejdere, hvor vi har centraliseret bogholderi, HR, indkøb og markedsføring. Vores tandlæger kan til enhver tid søge råd, sparring og vejledning hos os på hovedkontoret. Ved at samle kræfterne skaber vi stordriftsfordele - indkøb, administration, markedsføring, og IT-systemer - uden at miste det personlige og nære. Vi dækker hele landet og vil fortsat vokse med afsæt i vores grundlæggende værdier.