Industri/Produktion

Kantine/Restauration

Vikarer søges til ufaglært arbejde!

Temp-Team Aarhus

Aarhus V
21.06.2024
Vikariat

Del:

Udskriv:

Oversigt

I Temp-Team oplever vi for øjeblikket stor efterspørgsel på personale til ufaglært arbejde af forskellig art. Så trives du i en hverdag, hvor du selv har indflydelse på hvor meget du arbejder, og hvilke områder du arbejder i? Så er det muligvis noget for dig at være tilknyttet som vikar.

Vi søger primært medarbejdere som har generel erhvervserfaring. Du skal være indstillet på at kunne transportere dig rundt i områderne Aarhus, Horsens og Silkeborg. Arbejdets lokation varierer fra job til job.
Det har ikke betydning, om du har en faglært eller ufaglært baggrund, det vigtigste er, at du har lysten til at arbejde, og har en positiv indstilling til arbejdet.

Arbejdsopgaverne hos vores kunder kan eksempelvis være:
  • Opvask
  • Forefaldende opgaver i kantine
  • Rengøring
  • Produktionsarbejde
  • Lagerarbejde
  • Piccoline/piccolo arbejde
Ovenstående er blot eksempler, da arbejdsopgaverne hos vores kunder varierer meget.
Som vikar for Temp-Team får du derfor mulighed for at få en bred berøringsflade, og få dig en masse praktisk erhvervserfaring.
Vi oplever at mange vikarer kommer i fast arbejde gennem os.

Kvalifikationer og kompetencer 
En hverdag som vikar kræver meget fleksibilitet og omstillingsparathed fra din side, så det er vigtigt, at du er indstillet på denne form for arbejdsliv. En vikarstilling ved Temp-Team vil derfor passe udmærket til dig, der har sabbatår, er studerende med en fleksibel hverdag, eller til dig, der er glad for en fleksibel og spændende hverdag med varierende arbejdsopgaver.
Herudover er det vigtigt, at du er fleksibel med hensyn til jobbets geografiske placering. Vi vil naturligvis - i det omfang det er muligt - tage hensyn til din bopæl. Der er tale om afdækning af forskellige behov hos vores kunder, og der vil være en god blanding af akutte dag-til-dag vagter og længere vikariater.

Derudover lægges der vægt på følgende:
  • Du er arbejdsom og struktureret
  • Du er mødestabil og pligtopfyldende
  • Du er smilende og serviceminded

Praktiske oplysninger 
Du er velkommen til at søge ind som vikar uanset hvornår du har mulighed for at starte, da vi altid vil aftale nærmere med dig før en eventuelt opstart.
Arbejdet vil primært være i dagtimerne på hverdage, og du skal være indstillet på at arbejde fra tidlig morgen. 

Du vil som udgangspunkt blive ansat af Temp-Team A/S som tilkaldevikar, og få:
  • God løn efter gældende overenskomster, lokalaftaler og kvalifikationer
  • Pensionsordning og fritvalgskonto
  • Faste kontaktpersoner der dagligt sikrer dig ordnede arbejdsforhold og samtidig arbejder for at få dig i fast beskæftigelse efter dine egne ønsker


Søg jobbet

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.

Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.