Try & Hire

- For dig, som søger et vikariat med henblik på fastansættelse.

Afprøv et vikariat som try & hire inden fast job

Et try & hire forløb er vikariat, der kan ende med en fastansættelse. Mange virksomheder i dag vælger at gøre brug af try & hire, når de skal finde den rette kandidat eller nye medarbejder, og det er en hurtig og effektiv løsning for virksomheden.

Try & hire giver både dig som vikar, men også virksomheden mulighed for at afprøve samarbejdet uden at være forpligtet af en ansættelseskontrakt. Som udgangspunkt er et try & hire forløb 13 uger, hvor du er ansat som vikar. TEMP-TEAM varetager alle de administrative opgaver i forbindelse med dit vikariat, og det er også gennem TEMP-TEAM, du bliver aflønnet. Ønsker virksomheden, at dit try & hire forløb skal vare længere, kan dette også lade sig gøre, og du fortsætter derfor i dit vikariat.

I et try & hire forløb har virksomheden mulighed for at minimere risikoen for fejlansættelser, da både du, som er ude i et vikariat, og virksomhed i et try & hire forløb har mulighed for, at begge parter kan se hinanden an, inden man vælger at underskrive en ansættelseskontrakt.

Under et try & hire forløb er det TEMP-TEAM, som sidder med det administrative; herunder løn, sygedagpenge, pension etc., og virksomheden sparer derfor tid og ressourcer, og de betaler også kun for de effektive arbejdstimer, du arbejder.  Præcis som var det et almindeligt vikariat.

Den bedste kandidat til try & hire

Inden du starter som vikar i et try & hire forløb, har du været på dit lokale TEMP-TEAM-kontor til et personligt interview. Vi har set din straffeattest, og vi sørger også for at tage en reference hos din tidligere chef. Derudover vil du til interviewet blive testet i fagrelevante test, for at vi kan sikre os det bedst mulige match for både virksomheden og dig.  Når du har været til interview, er du klar til at komme ud i et vikariat eller try & hire forløb.

Når du registrerer dig, er det meget vigtigt, at du udfylder så meget som muligt. Vedhæft derfor gerne cv, eventuelle anbefalinger og lignende. Du har også mulighed for at skrive et personligt brev, hvor du kan skrive, hvad du er interesseret i af jobs.

Vi lægger også løbende stillingsannoncer til både faste stillinger og vikariater op på vores hjemmeside, så hold også øje her.

BEMÆRK: Har du tidligere søgt en stilling hos os, er det ikke ensbetydende med, at du er registreret i vores system. Ønsker du at registrere dig helt, så følg linket, som du får i den mail, vi sender, om at du har søgt den pågældende stilling.

Hvor lang tid varer et try & hire forløb, inden man bliver ansat?

I et try & hire er du som udgangspunkt ansat de første 13 uger igennem TEMP-TEAM i et vikariat på almindelige vilkår, og efter de 13 uger kan virksomheden frit ansætte dig uden yderligere omkostninger og under forudsætning af, at du selv er interesseret i stillingen.

Virksomheden kan, inden try & hire forløbet er slut, vælge at ansætte dig. Sker dette, beregnes et forholdsmæssigt honorar til TEMP-TEAM. Ønsker virksomheden først at ansætte dig efter de 13 uger, beregnes der ikke noget honorar til TEMP-TEAM.

Afprøvning af nye kompetencer

Try & hire kan også bruges, hvis man i virksomheden har en kompleks stilling, hvor man ikke er helt sikker på, hvilken slags kompetencer man ønsker, kandidaten skal have for at udfylde den pågældende stilling. Her får virksomheden mulighed for at afprøve dig og se, om du har den type kompetencer, de søger.

Try & hire er en god måde at afprøve samarbejdet på i praksis, før man som virksomhed er forpligtet til at fastansætte.
Viser det sig, at jobbet, virksomheden og medarbejderen ikke passer sammen, kan både virksomhed og den ansatte opsige samarbejdet fra dag til dag, og virksomheden kan vælge at få en ny vikar og dermed starte et nyt forløb med try & hire.

Hvordan foregår et try & hire forløb?

Et try & hire forløb starter som et almindeligt vikariat på 13 uger, hvor du er vikar i en virksomhed under generelle vikarbetingelser.

Efter de 13 ugers try & hire kan virksomheden, hvis både du og virksomheden ønsker det, fastansætte dig uden yderligere omkostninger. Hvis du inden for de 13 uger mod forventning finder ud af, at denne stilling ikke er noget for dig, kan du vælge at stoppe i vikariatet.

De samme regler gælder for virksomheden.

Fordele ved et try & hire forløb

  •           Du kommer ud og prøver kræfter i en ny og spændende virksomhed
  •           Du har tid til at finde ud af, om virksomheden og jobbet er det rette for dig
  •           Du kender den virksomhed, du bliver ansat i
  •           Du er løbende i kontakt med TEMP-TEAMs tilknyttede konsulent

Løbende opfølgning i try & hire forløbet

Uanset om du er i et try & hire forløb, eller du er i et vikariat, har vores konsulenter løbende kontakt med både dig og virksomheden for at sikre, at I begge er tilfredse med forløbet og sikre, at I får den bedst mulige oplevelse.

Registrér dig i TEMP-TEAMs kandidatdatabase her!

_B4I0177_web_TH.jpg

Tlf. 70 10 09 44