; Charlotte Astrup | temp-team.dk ;

Charlotte Astrup

Charlotte Astrup har været ansat i TEMP-TEAM siden 1996.

Med over 20 års erfaring som rekrutteringskonsulent hos TEMP-TEAM i Kolding-afdelingen har Charlotte varetaget en bred vifte af bemandingsopgaver til et utal af større og mindre virksomheder i hele Sønderjylland.

Hun har mange års erfaring med rekrutteringer og vikarløsninger inden for kontor, administration, regnskab/økonomi samt salg/marketing og har i lang tid også løst opgaver inden for lager, logistik og produktion samt køkken- og kantineområdet.

En af Charlottes fornemste opgaver er at sikre det rette match mellem kunder og kandidater. Fejlrekrutteringer koster dyrt i erhvervslivet, og TEMP-TEAM tilbyder en succesfuld rekruttering. Hun er kundens og kandidatens ligeværdige sparringspartner i rekrutteringsprocessen lige fra profilafdækning på kundebesøget til sparring inden den endelige udvælgelse.

Charlotte er certificeret i MPA – Master Management Denmark A/S’ personanalyse og har mange års erfaring med denne personanalyse. En MPA-analyse kortlægger de adfærdsmæssige krav til stillingen på en hurtig og overskuelig måde og øger træfsikkerheden. Hun har endvidere en autorisation i personanalysen DISK fra persolog Denmark.

Charlotte har stor erfaring med outplacementforløb, hvor hun vægter en ærlig, ligeværdig og støttende rolle i forhold til outplacementkandidaten.

I sin fritid prioriterer hun friluftslivet, motion og yoga. Hun følger sine børn til sportslige aktiviteter og er frivillig i den lokale børnegruppe i Diabetesforeningen.

Charlotte Astrup.jpg