Vivi Korsgaard

Vivi Korsgaard har siden 2008 været ansat hos TEMP-TEAM og bestrider i dag en stilling som souschef i Herning, Holstebro og Viborg.

Vivi har en solid baggrund inden for salg, indkøb og rekruttering. Hun har mere end 30 års erhvervserfaring, hvoraf hun har været leder i syv år. Derudover har hun rejst en del i udlandet i forbindelse med arbejdet og forhandlet større internationale ordrer igennem.

Hun er oprindeligt uddannet inden for handel og kontor og har i 2012 gennemført en Diplom i salg & psykologi. Derudover er hun certificeret i MPA Personlighedstest og er i øjeblikket i gang med den grundlæggende lederuddannelse.

Desuden sidder Vivi som mentor for alle nye medarbejdere i afdelingerne i Holstebro, Herning og Viborg. I den forbindelse gør hun stor brug af sin viden inden for it og arbejdsprocesser. I og med det har hendes store interesse, er det helt naturligt, at hun er med i TEMP-TEAM Danmarks it-superbrugergruppe.

Vivis særlige kompetencer ligger i at fastholde og udbygge gode kunderelationer. Hun arbejder værdibaseret og sikrer afklaring og løsninger, der stemmer overens med kundens forventninger og behov. Derudover har hun stået i spidsen for større komplekse projekter både i private og offentlige virksomheder.

Vivi fokuserer på personaleløsninger med langsigtede muligheder – både i forhold til korte vikariater, projektansættelser og faste stillinger.

Vivi bruger en stor del af sin fritid på familie og venner samt løbetræning og fitness.

Vivi Korsgaard Hauge.jpg