10 CV Tips Gør Det Nemt At Se, Hvem Du Er
Tilbage til alle artikler.

10 CV-tips: Gør det nemt at se, hvem du er

Du har helt ned mod 30 sekunder til at fange en recruiters interesse med dit CV. Så for at du kan komme gennem nåleøjet, giver vi dig 10 CV-tips til hurtigt at slå igennem og vise, hvem du er!

1. Væk hurtigt interesse med en lokkende profilbeskrivelse

En recruiter vil gerne vide, hvorfor du søgte jobbet og hvad du er i stand til. Skriv en kort profilbeskrivelse, der opsummerer din karriere, dine kompetencer og hvad du leder efter fremadrettet. Det er en lynhurtig version af din ansøgning og giver mulighed for at fremhæve, hvorfor du er rigtig til jobbet.

Alternativt kan du lave et afsnit med nøgleord, der beskriver dig og dine erfaringer. Du skal sikre dig, at recruiteren lynhurtigt kan sætte så mange flueben som muligt.

2. Fasthold en rød tråd

Tag recruiteren i hånden. Med en rød tråd mellem din ansøgning, din profilbeskrivelse, dine erfaringer og din motivation bliver det nemmere at forstå din profil.

Eksempelvis bør du sikre, at dit CV fungerer som belæg for eventuelle påstande, du kommer med i din ansøgning.

3. Skab en tydelig tidslinje med kronologi

Gør det nemt at se, hvilke af dine erfaringer, der er de seneste. Som tiden går, bliver tidligere erfaringer mindre relevante og interessante.

4. En relevant og væsentlig track record

Har du et langt arbejdsliv bag dig, så er det nok langt fra alt, der er relevant for den stilling, du søger. Gennemgå dine meritter og sorter det fra, der ikke er relevant for stillingen. Beskriv opgaver, ansvarsområder og resultater for de udvalgte erfaringer.

5. Klargør dine titler

Kan recruiteren nemt se, hvad dine erfaringer indebærer? Ikke alle titler er selvforklarende, så giv recruiteren nøgleord og opgaver, som forklarer den pågældende stilling.

6. Vær tydelig med et godt layout: Less is more

Sørg for at læseren ikke hægtes af grundet et uoverskueligt layout. Tænk over hvordan du kan tilføje eller fjerne forskellige elementer for at forbedre læsbarheden.

Overskrifter: Gør det nemt at navigere i dit CV med klare afsnitsoverskrifter

Skrifttype: Vælg en skrifttype, der er let at læse. Brug ikke for meget kursivfed skrift og ALL CAPS. For mange grafiske elementer kan forstyrre mere, end de hjælper.

Tekstmængde: Det skal ikke kræve en indsats fra læseren at komme igennem et CV. Gør dine tekster så korte som muligt, så de er nemme at overskue.  

Punktlister: Brug gerne lister til at opremse dine vigtigste evner og erfaringer.

Der findes mange CV-skabeloner online, som kan hjælpe dig godt på vej. Men søger du en kreativ stilling, kan det være en god ide at selv at designe en flot skabelon, der viser din kreativitet.

7. Brug overskrifter til at fremhæve dine styrker

Vores øjne drages af det, der står tydeligst frem. Opret sektioner inden for fx x, y og z og brug underoverskrifter til at få det frem, du ønsker, at læseren skal huske om dig.

8. Dræb dine darlings

Der er meget at være stolt af. Men er det relevant for jobbet?

9. Saml dine erfaringer

Har du haft flere roller hos samme arbejdsgiver? Angiv dem som underkategorier til din ansættelse for at illustrere din fremgang, skabe overblik over din karriere og spare værdifuld plads i dit CV.

10. Korrektur og PDF

Et CV med stave- og tastefejl kan hurtigt lægges i nej-bunken. Gå det derfor igennem flere gange, og tjek også om alle måneder og år er korrekte. Når du er færdig med dit CV, bør du gemme det som PDF, inden du sender din ansøgning. Så har du fuld kontrol over, hvordan dokumentet ser ud i den anden ende.
 

Held og lykke med dit CV!

Del: