Anlægsfører til lakeringsanlæg | Temp-Team DK | Esbjerg Kommune Spring til indhold

Industri/Produktion

NY

Anlægsfører til lakeringsanlæg

John Bjerrum Nielsen A/S

Anlægsfører

Esbjerg Kommune
Ansøg senest 19.7.2026
Fastansættelse

Del:

Udskriv:

logo

Anlægsfører til lakeringsanlæg 

På vegne af John Bjerrum Nielsen A/S søger vi en anlægsfører til virksomhedens lakeringsanlæg. Vi leder efter en person, der har lyst til at tage ansvar, lære nyt og udvikle sig i en vigtig rolle i produktionen.

Om stillingen

Som anlægsfører bliver du en central del af den daglige drift omkring lakeringsanlægget. Du får ansvar for at sikre et godt flow i produktionen, høj kvalitet og et effektivt samarbejde med kolleger og ledelse.

Du behøver ikke nødvendigvis have erfaring som anlægsfører eller fra lignende anlæg. Det vigtigste er, at du har teknisk forståelse, er nysgerrig af natur og har lyst til at lære. Du vil få en grundig oplæring og løbende sparring, så du bliver klædt godt på til rollen.

På sigt bliver du den fagligt ansvarlige nøgleperson ved anlægget og får en vigtig rolle i at planlægge og koordinere dagens og morgendagens produktion.

Dine opgaver

  • Daglig drift og overvågning af lakeringsanlægget
  • Opstart, nedlukning og løbende processtyring
  • Fejlfinding ved mindre driftsforstyrrelser
  • Klargøring og håndtering af maling og hjælpematerialer
  • Kontrol af kvalitet og relevante procesparametre
  • Planlægning og forberedelse af kommende produktioner
  • Koordinering af omstillinger med fokus på høj oppetid
  • Fordeling og koordinering af opgaver ved anlægget
  • Samarbejde med produktion, planlægning og vedligehold
  • Bidrage til orden, sikkerhed og et godt arbejdsmiljø
  • Medvirke til løbende forbedringer af kvalitet og produktivitet

Faglige kompetencer

Vi er åbne over for forskellige baggrunde. Måske kommer du fra produktion, håndværk, industri eller en helt anden teknisk orienteret rolle.

Det vigtigste er, at du:

  • Har teknisk flair og interesse for produktionsanlæg
  • Arbejder struktureret og ansvarsbevidst
  • Har fokus på kvalitet i dit arbejde
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Er god til at samarbejde med andre
  • Har lyst til at lære og udvikle dig i rollen

Erfaring med produktionsanlæg, processtyring, lakering eller automatiserede anlæg er en fordel, men ikke et krav.

Personlige egenskaber

Vi lægger større vægt på din indstilling end på mange års erfaring.

Du er nysgerrig, løsningsorienteret og tager naturligt ansvar for dine opgaver. Du trives med at skabe struktur og overblik og har lyst til at udvikle dig fagligt. Samtidig er du en holdspiller, som bidrager positivt til samarbejdet og arbejdsmiljøet.

Vi forestiller os, at du:

  • Tager initiativ og følger opgaver til dørs
  • Har lyst til at lære nyt og udvikle dine kompetencer
  • Er kvalitetsbevidst og detaljeorienteret
  • Bevarer roen og overblikket, når der er travlt
  • Kommunikerer åbent og konstruktivt med kolleger

Du tilbydes

  • En spændende og ansvarsfuld rolle i en virksomhed med højt fagligt niveau
  • Grundig oplæring og mulighed for at udvikle dig til specialist på anlægget
  • En hverdag med stor variation og indflydelse på den daglige drift
  • Gode kolleger og et stærkt samarbejde på tværs af organisationen
  • Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
  • Ansættelsesvilkår jvf. TMI. Du tilbydes pension og andre personalegoder

Praktiske oplysninger

  • Arbejdssted: Bramming
  • Arbejdstid: Dagshold
  • Opstart: Efter aftale

Har du teknisk interesse, lyst til at lære og mod på at tage ansvar, hører vi meget gerne fra dig – også selvom du ikke matcher alle punkterne i opslaget. 

 

#LI-LD3