Corporate Social Responsibility
Med Treeapp planter vi et træ for hver stilling, vi besætter!
Plant a Tree Campaign med Treeapp
Juhler Group har indgået et partnerskab med Treeapp, der fokuserer på miljømæssig bæredygtighed gennem vores 'Plant a Tree Campaign'. Juhler Group forpligter sig til at plante et træ for hver stilling, vi besætter. Treeapp er en global organisation, der har plantet over 200 træarter på fem kontinenter og modtaget anerkendelse fra Sir David Attenborough.
Juhler Group har investeret i en privat skov i Indonesien for at genoprette mangroveskove, som er afgørende for at beskytte mod oversvømmelser og understøtte en rig biodiversitet. Treeapps model sikrer effektiv genplantning gennem direkte samarbejde med lokale samfund og NGO'er, hvilket skaber positive miljømæssige og sociale virkninger.
Dette partnerskab begynder med plantningen af 37.338 træer i Juhler Groups private skov, og vi ser frem til at beskytte og genoprette miljøet i Indonesien og globalt sammen med Treeapp.
Global Compact
I 2009 tilsluttede Temp-Team sig FN Global Compact, der fokuserer på 10 grundprincipper inden for områderne menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.
Temp-Team A/S Danmark forpligter sig til Global Compact-principperne, fordi vi ønsker at minde os selv om, hvordan vi agerer i relation til klodens begrænsede ressourcer. Vi vil konstant udvikle nye, kreative metoder for at undgå spild af ressourcer og spare på vores forbrug.
Temp-Team slutter op om og arbejder aktivt for de 10 bæredygtige grundprincipper, som Global Compact har udviklet.
Temp-Team ansætter udelukkende medarbejdere på baggrund af deres faglige og personlige kvalifikationer. Race, køn, religion og seksuel og politisk orientering tillægges ikke vægt i rekrutteringsforløbet. Det samme gør sig gældende ved kompensation, uddannelsesmuligheder, forfremmelse m.m.
Læs vores Communication on Progress report her
Red Orangutangen
Temp-Team støtter organisationen Red Orangutangen ved at være sponsor for orangutangen Valentino, som bor på øen Borneo i Indonesien. Orangutangen er nemlig en kritisk truet dyreart.
Over de seneste år er omkring 80 procent af orangutangens levesteder i Malaysia og Indonesien gået tabt. Det skyldes blandt andet skovbrande og nedfældning af træer til fordel for produktion.
Red Orangutangen arbejder for at bevare bestanden af vilde orangutanger samt for at beskytte og bevare deres levesteder. Dét er en mission, som Temp-Team vil være en del af for at sikre, at der fortsat er orangutanger som Valentino i naturen i fremtiden.
PlanBørnefonden
Temp-Team sikrer, at børn og unge i udsatte områder af verden kan gå i skole og få en uddannelse. Derfor har vi sponsoreret flere forskellige afrikanske piger i deres skoletid, og for tiden er vi sponsor for 8-årige Jeannette, som bor i Togo i Vestafrika.
Til daglig går hun i skole under 30 minutters gang fra sit hjem i byen Atakpamé, og hendes yndlingsfag er matematik.
Som sponsor for Jeannette er vi med til at sikre, at hun får en uddannelse og dermed senere i livet kan forsørge sig selv og sin familie.
Socialt ansvar
Temp-Team har altid mennesket i centrum. Med individet som vores omdrejningspunkt er det en selvfølge for virksomheden at have en tydelig social og miljømæssig profil samt en høj grad af forståelse for moral og etik.
CSR-arbejdet i JuhlerGroup afspejler sig tydeligt inden for:
-
-
-
- Forretningsprocedurer
- Investeringer
- Medarbejderpolitikker
-
-
Vi arbejder dedikeret med CSR og har skarpt fokus på balancen mellem socialt og etisk ansvar og økonomiske interesser; både her og nu og med den lange bane for øje.
Vi støtter grundværdierne i CSR såsom:
-
-
-
- Menneskerettigheder
- Arbejdstagerrettigheder
- Miljø
- Antikorruption
-
-
I 2009 tilsluttede vi os FNs Global Compact, hvor vi støtter de 10 grundprincipper, som fremmer menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, miljøet og antikorruptionen. Vi agerer ansvarligt i forhold til de knappe ressourcer, og vi behandler vores medarbejdere ordentligt i et arbejdsmiljø uden forskelsbehandling og ulighed.
Læs mere om vores arbejde med Global Compact her.
Vi rummer forskelligheden
Vi ved, at ikke to lande er ens. Kultur og CSR-niveau i det land, hvor JuhlerGroup er repræsenteret, er således altid udgangspunktet, når det skal besluttes, hvilke CSR-strategier og -politikker, der bedst matcher det enkelte selskab.
CO2-neutral hjemmeside
Vores hjemmeside er et CO2-neutralt website. Det betyder, at CO2-udledningen fra både websitet og brugerne af websitet er neutraliseret gennem målbare CO2-reduktioner. Reduktionerne sker blandt andet ved opstilling af nye, vedvarende energikilder (fx vindmøller) og ved deltagelse i kontrollerede, CO2-reducerende projekter.
Hos Temp-Team er vi bevidste om de fodaftryk, vi sætter som virksomhed. Derfor arbejder vi konstant på at minimere vores brug af papir og deltager aktivt i Stop Papirspild, anvender FSC-mærket og samarbejder med Treeapp om at plante et træ for hver stilling, vi besætter.
Temp-Team støtter virksomheder, der sætter fokus på det verdensomspændende plastforbrug.
Temp-Team støtter virksomheder, der har fokus på at præge den grønne udvikling.