Vedligeholdelsestekniker med stærke mekaniske kompetencer
Har du bred mekanisk forståelse og erfaring med opbygning, service og fejlfinding på maskiner og produktionsanlæg? Og har du samtidig interesse for el og automatik – eller lyst til at lære mere om det?
Stål & Plast søger en vedligeholdelsestekniker med mekanisk ekspertise, som vil indgå i et dedikeret team med fokus på kvalitet, innovation og godt samarbejde.
En varieret teknisk hverdag
Din arbejdsdag bliver alsidig og kan blandt andet byde på fejlfinding på ekstruder, svejsning af maskinramme og reparation af vakuumpumpe. Sammen med din kollega får du ansvar for både den daglige service og større nybygningsprojekter.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Service, fejlfinding og reparation af eksisterende maskiner og anlæg
- Opbygning, test og indkøring af nye maskinprojekter
- Fremstilling og tilpasning af maskindele gennem blandt andet drejning, fræsning og svejsning
- El-relaterede opgaver som installation, fejlfinding og reparation – efter kompetenceniveau
- Indkøb af materialer og eksterne serviceydelser
Du kommer til at arbejde tæt sammen med en erfaren kollega inden for samme arbejdsområde samt virksomhedens værktøjsmager og operatører. Der er derfor gode muligheder for både faglig sparring og videndeling i hverdagen.
Kvalifikationer og kompetencer
Det afgørende er, at du har en mekanisk baggrund og praktisk erfaring med montage, vedligeholdelse og reparation af maskiner. Du har desuden erfaring med at dreje, fræse og svejse maskindele.
Erfaring med el og automatik er en fordel, men ikke et krav.
Som person arbejder du struktureret og selvstændigt, samtidig med at du trives med samarbejde og faglig sparring. Du er nysgerrig på dit fag og motiveret for løbende at udvikle både dine egne kompetencer og de tekniske løsninger omkring dig.
En arbejdsplads med plads til indflydelse
Du bliver en del af et engageret team i en flad organisation med fokus på trivsel, fleksibilitet og faglig sparring. Der er en uformel tone, højt til loftet og mulighed for stor indflydelse på din hverdag og dine opgaver. Du får gode ansættelsesvilkår og bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med 17 kollegaer.
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og eventuelt en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.