Klejnsmed søges til veldrevet virksomhed i Svendborg | Temp-Team DK | Svendborg Kommune Spring til indhold

Industri/Produktion

NY

Klejnsmed søges til veldrevet virksomhed i Svendborg

SSH Stainless A/S

Klejnsmed

Svendborg Kommune
Ansøg senest 14.07.2026
Try & Hire

Del:

Udskriv:

logo

Ønsker du en hverdag med varierede opgaver, høj faglighed og kolleger, der bliver i virksomheden i mange år? Så kan dette være den rette mulighed for dig. 

 

På vegne af vores kunde SSH Stainless a.s i Svendborg, søger Temp-Team A/S en faglært klejnsmed med erfaring inden for rustfrit stål og TIG-svejsning.

 

Virksomheden er en veletableret producent af hydrauliske cylindre til levnedsmiddelindustrien og er kendt for sin høje kvalitet, stabile medarbejderstab og familiære kultur. Her bliver du en del af et erfarent team, hvor samarbejde, ordentlighed og faglig stolthed er en naturlig del af hverdagen.

 

En alsidig hverdag med både svejsning og montage

Du bliver en del af et team på fire smede, som arbejder tæt sammen om fremstilling og montage af hydrauliske cylindre i rustfrit stål.

Arbejdet foregår i et fast 14-dages rul, hvor opgaverne veksler mellem produktion og montage.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • TIG-svejsning af rustfrie komponenter og cylinderrør
  • Opsavning af rustfrie rør og stænger
  • Ordreforberedelse ud fra tegninger og styklister
  • Plukning af komponenter fra lager
  • Slibning og polering
  • Rengøring og kvalitetskontrol af emner
  • Montage af delkomponenter
  • Klargøring til forsendelse

Virksomheden producerer små serier og arbejder med 72 forskellige varianter af cylindere. Det giver en varieret arbejdsdag, hvor du kommer hele vejen rundt om processen – fra råvare til færdigt produkt.

 

Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét

Virksomheden lægger vægt på, at nye medarbejdere får en tryg og grundig introduktion. Tre erfarne kolleger står for oplæringen, og der er forståelse for, at nye kompetencer opbygges over tid. Det vigtigste er derfor, at du kommer med det rette faglige fundament og lysten til at lære.

 

Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet klejnsmed og har erfaring med rustfrit stål
  • Har erfaring med TIG-svejsning
  • Kan læse og forstå tekniske tegninger
  • Har erfaring med montagearbejde eller lyst til at arbejde med montage
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
  • Er omhyggelig og kvalitetsbevidst
  • Er mødestabil og bidrager positivt til fællesskabet

Erfaring med lettere maskinarbejde er en fordel, men ikke et krav

 

En arbejdsplads hvor medarbejderne bliver

Noget af det første man bemærker hos virksomheden er den høje anciennitet. Mange medarbejdere har været ansat gennem en lang årrække, og flere vælger at fortsætte langt ud over den traditionelle pensionsalder.

Det skyldes blandt andet:

  • En uformel og familiær kultur
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger
  • En ledelse med åben dør og kort vej til beslutninger
  • Stor frihed under ansvar
  • Fokus på kvalitet frem for tempo
  • Et stærkt sammenhold på tværs af virksomheden

Virksomheden beskæftiger i alt 21 medarbejdere og er fortsat ejet og drevet af de to brødre, som er tæt involveret i den daglige drift.

 

Ansættelsesvilkår

Du tilbydes fast kontrakt med gode ansættelsesvilkår under Industriens Overenskomst (Dansk Industri/Metal), herunder en attraktiv pensionsordning, fritvalgskonto, sundheds- og tandforsikring samt komplet pakke med arbejdstøj og tilhørende vaskeordning efter prøvetiden.

 

Arbejdstid

  • Normal arbejdstid: kl. 07.00 – 15.15
  • Fleksibel mødetid mellem 06.00 og 08.00
  • Flekstidsordning med 74 timer over en 14-dages periode

Overarbejde forekommer i begrænset omfang. 

 

Et stærkt fællesskab

Virksomheden vægter det sociale sammenhold og skaber løbende rammer for, at medarbejderne kan mødes på tværs af afdelinger i en uformel og hyggelig atmosfære. Gennem året arrangeres forskellige sociale aktiviteter og fælles arrangementer, som bidrager til den stærke kultur og det gode kollegaskab, der kendetegner arbejdspladsen.

 

Ansøg i dag

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.

 

Temp-Team A/S varetager denne ansættelsesproces på vegne af SSH Stainless A/S, og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team A/S.

 

Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at høre mere om virksomheden og mulighederne, er du velkommen til at kontakte os.

 

Der indkaldes løbende til samtaler.


Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.