Kundeservicemedarbejder til World Courier – længerevarende barselsvikariat | Temp-Team DK | Spring til indhold

Administration/Kontor/Personale

NY

Kundeservicemedarbejder til World Courier – længerevarende barselsvikariat

World Courier Denmark A/S

Kundeservicemedarbejder

Ansøg senest Der afholdes løbende interview
Vikariat

Del:

Udskriv:

logo

Temp-Team søger på vegne af World Courier en dedikeret kundeservicemedarbejder til et længerevarende barselsvikariat – med mulighed for fastansættelse for den rette kandidat.

Har du stærke kundeservicekompetencer, et godt logistisk overblik og trives du med ansvar? Så får du her muligheden for at blive en vigtig del af en international virksomhed, hvor dit arbejde i sidste ende kan være med til at gøre en forskel for menneskeliv.

Fra kundeordre til sikker levering

Hos World Courier arbejder du med transport af forsøgsmedicin – en opgave, hvor præcision, struktur og høj service er afgørende. Som kundeservicemedarbejder får du ansvar for dine egne forsendelser og følger dem hele vejen fra A til Z.

Du kommer blandt andet til at:

  • modtage og behandle kundeordrer og sikre, at dokumentation og oplysninger er korrekte
  • rådgive kunder om det rette pakkemateriale
  • planlægge den optimale routing af forsendelser – primært via fly
  • følge forsendelserne undervejs og håndtere eventuelle afvigelser
  • sende temperaturmålinger til kunden, når forsendelsen er fremme
  • sikre, at gældende regulativer og sikkerhedsprocedurer bliver fulgt
  • have tæt dialog og opfølgning med kunderne
  • deltage i kundemøder og være med til at skabe stærke kunderelationer

Ingen forsendelser er ens. Derfor kræver jobbet både struktur, fleksibilitet og evnen til at bevare overblikket, når der skal findes den rigtige løsning.

Bliv en del af et stærkt team

Du bliver en del af World Couriers danske kontor i Hvidovre, hvor du får 27 kolleger. I kundeserviceteamet er I 9 kolleger, som sammen håndterer omkring 70 forsendelser om dagen.

Her hjælper I hinanden, sparrer om opgaverne og koordinerer løbende – samtidig med at jobbet giver dig mulighed for at fordybe dig og tage ansvar for dine egne kunder og forsendelser.

De første uger gennemgår du et grundigt oplæringsforløb på World Couriers Academy. Herefter får du en buddy, som du kan sparre med, mens du kommer ind i rollen. Typisk går der 3-4 måneder, før du er fuldt selvkørende, og du vil løbende få mulighed for træning og udvikling.

Du er kundeserviceminded til fingerspidserne

Vi leder efter dig, der naturligt skaber tryghed hos kunderne, og som samtidig har struktur og overblik til at få komplekse forsendelser sikkert i mål.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med kundeservice – gerne fra logistik eller transport, men det er ikke et krav
  • har interesse for logistik og transport
  • arbejder struktureret og har et godt overblik
  • har gode IT-kundskaber og trives med at arbejde i flere systemer
  • taler og skriver engelsk uden besvær
  • tager ansvar og følger dine opgaver helt til dørs

Måske kommer du allerede fra transport- og logistikbranchen. Måske har du solid erfaring med kundeservice og er klar til at tage næste skridt ind i en specialiseret branche.

En hverdag med ansvar – og plads til livet

World Courier arbejder efter en vagtplan, som planlægges seks måneder frem. Arbejdstiden ligger mellem kl. 6.30 og 17.00, og der tages hensyn til, at arbejdstiderne skal kunne hænge sammen med dit øvrige liv.

Der kan forekomme overarbejde, når en forsendelse skal sikkert frem, og du vælger selv, om overtid skal udbetales eller afspadseres.