Lead Manufacturing Quality Engineer | Temp-Team DK | Herlev Kommune Spring til indhold
NY

Lead Manufacturing Quality Engineer

ANONYM

Lead Manufacturing Quality Engineer

Herlev Kommune
Ansøg senest 09.09.2026
Projektansættelse

Del:

Udskriv:

logo

Lead Manufacturing Quality Engineer

Vil du være med til at sikre høj kvalitet i produktionen og drive løbende kvalitetsforbedringer i en teknisk og reguleret organisation?

Vi søger en erfaren Lead Manufacturing Quality Engineer, som vil spille en central rolle i arbejdet med produkt- og produktionskvalitet. Du bliver en vigtig samarbejdspartner for kolleger inden for Manufacturing, Engineering, Supply Chain og Quality og får mulighed for at sætte dit præg på både den daglige kvalitetssikring og deres løbende forbedringsinitiativer.

Du trives med at arbejde analytisk og struktureret, men samtidig tæt på produktionen, hvor du kan omsætte komplekse problemstillinger til praktiske og effektive løsninger.

Om jobbet

Som Lead Manufacturing Quality Engineer får du ansvar for at understøtte og videreudvikle kvaliteten af produkterne og produktionsprocesserne. 

Du vil arbejde både operationelt og mere projektorienteret og være med til at sikre, at processerne er veldifinerede, kvalificerede og lever op til gældende kvalitetskrav og standarder.

Du bliver en del af et tværfunktionelt miljø, hvor samarbejde, faglig sparring og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen.

Dine primære ansvarsområder

  • Sikre, at produkter og services lever op til gældende kvalitetsstandarder, og at produktionsprocesserne er valide og tilstrækkeligt kvalificerede.
  • Gennemføre Product Quality Reviews relateret til produktionsprocesserne.
  • Understøtte undersøgelser og problemløsning i forbindelse med produktions- og kvalitetsproblemer.
  • Anvende din tekniske ekspertise og analytiske tilgang til at identificere årsager, vurdere problemstillinger og udvikle praktiske løsninger.
  • Planlægge og gennemføre kvalitetsaktiviteter i overensstemmelse med etablerede procedurer og arbejdsgange.
  • Samarbejde på tværs af organisationen og fungere som faglig sparringspartner.
  • Bidrage til dokumentation, planlægning og gennemførelse af kvalitetsforbedringer og kvalitetsrelaterede projekter.
  • Bidrage til håndtering af blandt andet afvigelser, undersøgelser, korrigerende handlinger, ændringer i produktionen og proceskvalificeringer.

Om dig

Vi forestiller os, at du har solid erfaring med manufacturing og production quality assurance og er vant til at arbejde systematisk med kvalitet i en produktion. 

Erfaring fra medicinal-, medico- eller anden reguleret industri vil være en klar fordel.

Du har desuden:

  • En uddannelsesbaggrund svarende til minimum bachelor-niveau inden for eksempelvis ingeniørvidenskab, kvalitet eller en anden relevant teknisk disciplin – eller tilsvarende relevant erhvervserfaring.
  • Flere års erfaring med kvalitetsarbejde i en produktionsorganisation.
  • Erfaring med at arbejde inden for et Quality Management System (QMS).
  • Praktisk erfaring med blandt andet håndtering af afvigelser, undersøgelser, korrigerende handlinger, ændringer i produktionen og proceskvalificeringer.
  • Stærke analytiske og problemløsende kompetencer samt evnen til at omsætte data og komplekse problemstillinger til konkrete løsninger.
  • Gode kompetencer inden for dokumentation og projektstyring.
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og tage ansvar, samtidig med at du ved, hvornår væsentlige kvalitets- eller compliance-problemer skal eskaleres.
  • Gode skriftlige og mundtlige engelskkundskaber.

Som person er du struktureret, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret. Du arbejder naturligt på tværs af fagområder og formår at skabe gode relationer til både tekniske og ikke-tekniske kolleger. Du har gennemslagskraft og faglig tyngde, men trives samtidig i en kultur, hvor man hjælper hinanden og deler sin viden.

Vi tilbyder

Du får en central rolle i en organisation, hvor kvalitet er en vigtig del af forretningen, og hvor du får mulighed for at arbejde med både komplekse problemstillinger og konkrete forbedringer i produktionen.

Stillingen giver dig blandt andet mulighed for at:

  • Få stor faglig indflydelse på produktions- og kvalitetsarbejdet.
  • Arbejde tæt sammen med flere forskellige funktioner på tværs af organisationen.
  • Drive og bidrage til kvalitetsforbedringer og projekter.
  • Udvikle dine kompetencer inden for manufacturing quality og et reguleret kvalitetsmiljø.
  • Blive en del af et fagligt stærkt team med fokus på samarbejde og kontinuerlige forbedringer.

Hvis du motiveres af at sikre høj kvalitet, løse komplekse problemstillinger og gøre en konkret forskel i produktionen, hører vi meget gerne fra dig.


Praktiske oplysninger 

Stillingen er tidsbegrænset til og med april 2027. Opstart hurtigst muligt.
 

Der mulighed for parkering, 20 minutters gang fra Herlev Station og bus næsten til døren.

Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning - på engelsk. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.

Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har mere end 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.