Pladsmedarbejder til jernplads på Amager (tidsbegrænset ansættelse med mulighed for forlængelse)
Er du typen, der trives med fysisk arbejde, tager ansvar og holder hovedet koldt – uanset om solen skinner eller regnen falder? Så er det måske dig, vi søger til vores jernplads på Amager.
Vi søger en engageret og pålidelig medarbejder til en tidsbegrænset ansættelse på et par måneder med mulighed for forlængelse.
Om stillingen
Du bliver en vigtig del af den daglige drift på pladsen og kommer til at arbejde tæt sammen med vores kranfører. En af dine vigtigste opgaver bliver at sikre korrekt registrering og fotodokumentation af de varer, der modtages på pladsen. Ved hjælp af tablet og kamera bidrager du til, at vores kunder får korrekte afregninger, og at vi opretholder en høj kvalitet i vores arbejde.
Derudover vil dine arbejdsopgaver blandt andet omfatte:
- Kvalitetskontrol af indkomne varer i forhold til miljø- og sorteringskrav
- Sortering af jern og metaller (vi sørger for oplæring, hvis du ikke har erfaring)
- Aflæsning og flytning af materialer
- Oprydning og vedligeholdelse af pladsen
- Kundebetjening og professionel dialog med kunder, der afleverer materialer
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er mødestabil, ansvarsbevidst og ikke bange for at tage fat
- Trives med udendørs arbejde året rundt
- Har fokus på kvalitet og sans for detaljer
- Er serviceminded og positiv i samarbejdet med både kunder og kolleger
- Er nysgerrig, opsøgende og god til at finde information, når der opstår spørgsmål
- Kan bevare overblikket og træffe velovervejede beslutninger i en travl hverdag
- Er fortrolig med digitale hjælpemidler som tablet og kamera
- Behersker dansk i skrift og tale
- Gyldigt truckcertifikat
Arbejdstid
- Mandag–torsdag: kl. 07.00–15.30
- Fredag: kl. 07.00–12.00
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med et stærkt sammenhold og en uformel omgangstone
- Grundig oplæring i systemer, processer og arbejdsopgaver
- En varieret hverdag med frihed under ansvar
- Mulighed for at udvikle din viden om genbrug, sortering og materialehåndtering
- Et arbejde, hvor du er med til at skabe værdi gennem genanvendelse og bæredygtig håndtering af ressourcer
- En tidsbegrænset ansættelse på et par måneder med mulighed for forlængelse
- Løn 165 kr i timen + fritvalgskonto på 10%
- Opstart hurtigst muligt.
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.