Produktionsmedarbejder til træproduktion – aftenhold
Har du lyst til at arbejde med træ og på sigt blive oplært i maskinbetjening og limprocesser?
Vi søger for vores kunde en O.H industri en produktionsmedarbejder til en fleksibel rolle, hvor du starter med opgaver inden for pakning og håndtering af finer. Med tiden bliver du oplært i at køre en pressemaskine og arbejde med limprocessen.
Stillingen er et Try & Hire-forløb med mulighed for fastansættelse for den rette kandidat.
Om jobbet
- Pakning og håndtering af finer
- Sortering af finer og udvælgelse af det rigtige materiale
- Klargøring af finer til produktionen
- Kvalitetskontrol og sikring af, at materialerne er i orden
Det er en rolle, hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer og lære flere dele af produktionen at kende.
Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, strukturere dine opgaver og holde dig selv i gang.
Der er god oplæring hele vejen, så du behøver ikke kunne det hele fra start.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring fra produktion eller lignende arbejde
- Gerne har erfaring med træ og/eller maskiner - samt fordel hvis du kender til limprocesser.
- Har teknisk flair og lyst til at lære nye maskiner og processer
- Er struktureret og kvalitetsbevidst
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Er mødestabil og har en god arbejdsmoral
Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med produktion, hænderne skruet rigtigt på og motivation for at lære mere.
Vi tilbyder
Du vil som udgangspunkt blive ansat af Temp-Team A/S til et Try & Hire-forløb for den rette kandidat er der tale om fastansættelse.
- Løn efter kvalifikationer
- Pension og fritvalgskonto
- Arbejdstid mandag til torsdag Kl. 15.40–00.40 4-dages arbejdsuge.
- Arbejdspladsen ligger i Ikast
Lyder det som noget for dig?
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret CV og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten.
Temp-Team A/S varetager denne rekruttering, og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke CV og ansøgning via e-mail.
Om Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekruttering til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.