Rustfast smed til Steelxperts ApS
Vi søger på vegne af Steelxperts ApS en dygtig smed til værkstedet i Vissenbjerg.
Hos Steelxperts ApS får du en hverdag, hvor kvalitet, præcision og godt håndværk er i centrum. Du kommer til at arbejde med specialtilpassede løsninger i rustfrit stål, og en vigtig del af jobbet er fremstilling og opbygning af tanke.
Udgangspunktet er værkstedsarbejde, men har du lyst til mere variation, kan stillingen også kombineres med montageopgaver hos kunder.
Du kan forvente en attraktiv og konkurrencedygtig lønpakke, gode arbejdsforhold og fagligt højt niveau.
Om jobbet
På værkstedet arbejder du med opgaver fra tegning til færdigt produkt. Det kan blandt andet være tankbygning, pladearbejde, svejsning, tilpasning og samling af konstruktioner i rustfrit stål.
Der er ikke tale om ensformig serieproduktion. Opgaverne varierer, og du får brug for både din erfaring og din evne til at finde den rigtige løsning, når opgaven kræver lidt mere end standard.
Har du lyst til montage, kan en del af arbejdet foregå ude hos kunder, hvor du er med til installation og montering af de løsninger, der er produceret på værkstedet.
Om dig
Vi søger først og fremmest en fagligt dygtig smed, der kan sit håndværk.
Du er sandsynligvis uddannet klejnsmed, rustfast smed eller har opbygget tilsvarende erfaring gennem dit arbejdsliv. Det er vigtigt, at du har erfaring med rustfrit stål og kan arbejde selvstændigt ud fra tekniske tegninger.
Erfaring med tankbygning er en klar fordel og noget, der vægtes højt.
Du arbejder præcist, tager ansvar for kvaliteten og trives med forskellige opgaver og faglige udfordringer.
Praktiske oplysninger
Stillingen er som udgangspunkt en Try & Hire-løsning, hvor du starter som medarbejder gennem Temp-Team med henblik på efterfølgende fastansættelse hos Steelxperts ApS.
Der afholdes samtaler løbende, og stillingen ønskes besat, så snart den rette kandidat er fundet.
Temp-Team varetager rekrutteringen på vegne af Steelxperts ApS, og alle henvendelser behandles fortroligt.
For mere information om stillingen, løn eller mulighederne for værkstedsarbejde og montage er du velkommen til at kontakte konsulent Jaron Benjamin Kloster på telefon eller mail.