Er du uddannet teknisk designer og har erfaring med AutoCAD LT samt Excel? Trives du i et produktionsnært miljø, hvor du samarbejder med både tegnestue og produktion? Så er dette vikariat måske noget for dig.
På vegne af vores kunde PcP Danmark søger vi en teknisk designer til et fuldtidsvikariat med opstart hurtigst muligt og frem til 1. oktober 2026.
Om jobbet
Du bliver en del af virksomhedens tegnestue, hvor du skal understøtte den daglige drift med teknisk dokumentation og tegningsarbejde. Det er vigtigt, at du har erfaring og kan arbejde selvstændigt fra start.
Derudover vil du have løbende dialog med produktionen og bidrage til at sikre, at tekniske løsninger og dokumentation understøtter en effektiv produktion.
Vi forventer, at du
- Er uddannet teknisk designer eller har tilsvarende teknisk baggrund
- Har erfaring med AutoCAD LT og Excel
- Har forståelse for metalvareproduktion og produktionsprocesser
- Arbejder struktureret og detaljeorienteret
- Er løsningsorienteret og tager ansvar for dine opgaver
- Trives med at kommunikere og samarbejde på tværs af afdelinger
- Kan bevare overblikket over flere tekniske opgaver og delprojekter samtidigt
Vi tilbyder
- Et spændende vikariat hos en veletableret virksomhed
- Mulighed for at arbejde tæt på produktionen og skabe værdi i hverdagen
- En arbejdsplads med fokus på samarbejde og faglighed
- Fuldtidsansættelse med opstart hurtigst muligt
Praktisk information
Du bliver som udgangspunkt ansat gennem Temp-Team A/S i et vikariat
Ansættelsesperiode: Hurtigst muligt – 1. oktober 2026
Arbejdstid: Fuldtid
Ferie: Virksomheden holder ferie i uge 29 og 30
Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, da vi behandler ansøgninger løbende.
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har mere end 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.