Fleksibelt tilkaldejob som receptionist i Nordhavn
Er du på udkig efter et fleksibelt job, hvor du kan arbejde ved behov? Vi søger en smilende og serviceminded tilkalderreceptionist til en attraktiv virksomhed i Nordhavn.
Vores kunde er en af verdens største kapitalforvaltere med hovedsæde i New York. De er et amerikansk multinationalt selskab, der forvalter investeringer for både institutionelle og private kunder verden over.
Du bliver ansat til at dække ferie, sygdom og spidsbelastninger. Derfor er det vigtigt, at du har en fleksibel hverdag og har mulighed for at træde til med kort varsel - også samme dag.
Hvad tilbyder vi?
- Et spændende og fleksibelt tilkaldejob
- Erfaring fra en international og anerkendt finansiel virksomhed
- En arbejdsplads med beliggenhed i Nordhavn
- Mulighed for at opbygge erfaring inden for reception og service
Vi søger dig, som:
- Har en fleksibel hverdag og mulighed for at arbejde ved behov
- Kan møde ind med kort varsel
- Taler og skriver både dansk og engelsk
- Er serviceminded, præsentabel og trives i et professionelt miljø
- Er ansvarsbevidst og mødestabil
Jobbet passer godt til dig, der er studerende, har et deltidsjob, er mellem jobs eller blot ønsker et fleksibelt supplement til din hverdag.
Søg jobbet
Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning og fortæl lidt om dig selv, din tilgængelighed og hvorfor du vil være en god tilkalderreceptionist. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.