Spring til indhold
NY

Udkørende frokostmedarbejder med chauffør- og opvaskeopgaver

Temp-Team afd. Odense

Opvasker og chauffør

Odense Kommune
Ansøg senest ASAP - Vi indkalder til samtaler løbende
Vikariat

Del:

Udskriv:

logo

Vi søger en stabil og serviceminded kollega for en anonym kunde i Odense.

Du vil komme til at stå for den daglige frokostlevering fra en afdeling af virksomheden til en anden ekstern afdeling. Jobbet er perfekt til dig, der kan lide en aktiv arbejdsdag med varierede praktiske opgaver, hvor du får ansvar for, at frokosten kommer godt frem, bliver stillet pænt frem og afsluttes med oprydning og opvask.

Dine arbejdsopgaver

Du møder ind på hovedadressen, hvor du pakker frokosten i bilen og kører den til den eksterne afdeling, hvor cirka 30 medarbejdere spiser frokost.

Når du ankommer, sørger du for at:

  • Pakke maden ud og stille frokosten frem.
  • Gøre maden klar til servering og varme enkelte retter efter behov, fx fiskefileter.
  • Sørge for, at frokosten præsenteres pænt, og at alt er klar til medarbejderne.
  • Rydde af efter frokosten og tage opvasken.
  • Pakke maden og det øvrige udstyr sammen og transportere det retur til hovedadressen.

Du behøves ikke være kok, da maden er tilberedt på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar for de praktiske opgaver og sikre, at frokosten forløber godt fra start til slut. Derudover er der et fysisk aspekt i jobbet, da kasserne med mad og service kan være tunge. 

Vi forestiller os, at du

  • Har kørekort og er tryg ved at køre bil.
  • Er stabil og møder til tiden.
  • Er serviceminded, ansvarsbevidst og har sans for orden og hygiejne.
  • Kan arbejde selvstændigt og holde styr på både levering, klargøring og oprydning.
  • Har en god fysik, da kasserne kan være tunge
  • Har en praktisk tilgang til arbejdet og tager fat, hvor der er brug for det.

Vi tilbyder

  • En fast arbejdsdag med faste arbejdstider.
  • En bil stillet til rådighed til transporten mellem lokationerne, dvs. ikke til rådighed til og fra arbejde. 
  • Grundig oplæring.
  • Frokost inkluderet i jobbet.

Arbejdstid

Mandag til fredag kl. 10.00–14.45 (15min pause).

Praktisk information

Opstart er hurtigst muligt, og den præcise startdato aftales nærmere. Du får oplæring inden opstart, så du er godt klædt på til jobbet.

Søg jobbet

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.


Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og vikarbureau med lokale afdelinger i Danmark.
Vi har 40 års erfaring inden for personaleløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi yder altid en service af høj kvalitet og har tæt personlig kontakt til både vores kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.