Vil du have en alsidig rolle, hvor økonomi, logistik og koordinering går hånd i hånd? Og trives du i en virksomhed med korte beslutningsveje og en uformel omgangstone? Så er det måske dig, vi søger til Welldana i Esbjerg.
På vegne af Welldana søger vi en struktureret og selvstændig økonomimedarbejder, der får en central rolle i den daglige drift.
Welldana er en af Skandinaviens største grossister inden for pool, spa og sauna. Virksomheden har et bredt produktsortiment med fokus på kvalitet og avancerede løsninger og driver blandt andet et fuldt udbygget træningscenter, hvor kunder uddannes i produkterne.
Du bliver en del af økonomifunktionen med reference til økonomichefen. Din hverdag vil primært bestå af økonomiopgaver, men du får samtidig ansvar for en række logistik- og koordineringsopgaver.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Kreditorbogføring og kontrol af kreditorfakturaer
- Debitorfakturering
- Daglig kontakt med transportleverandører
- Årlig forhandling af transportaftaler
- Ansvar for, at det digitale transportsystem fungerer mellem Dynamic NAV og transportleverandørernes systemer
- Registrering og indberetning i relevante statslige og EU-relaterede systemer
- Planlægning af intern produktion – i mindre omfang
- Koordinering med lageret omkring kreditorleverancer
- Samarbejde med salg omkring salgsfragt
- Diverse økonomiske og administrative ad hoc-opgaver
Du får dermed en rolle med både faste driftsopgaver og områder, hvor du selv er med til at sikre, at tingene fungerer i praksis.
Din profil
Du har sandsynligvis en baggrund inden for økonomi, regnskab eller administration og har erfaring med debitor- og kreditoropgaver.
Det vigtigste er, at du:
- Har en god økonomisk forståelse
- Arbejder struktureret og grundigt
- Er fortrolig med IT-systemer og hurtigt sætter dig ind i nye
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
- Har gode samarbejdsevner og trives med en bred kontaktflade
- Har blik for detaljer uden at miste overblikket
Kendskab til Microsoft Dynamics NAV – gerne 2018-versionen – er en fordel, men ikke et krav.
Har du erfaring med transport, logistik eller offentlige indberetninger, er det ligeledes en fordel, men det vigtigste er din økonomiske forståelse, systemforståelse og tilgang til opgaverne.
Om Welldana
Hos Welldana bliver du en del af en virksomhed med flad struktur, korte beslutningsveje og fokus på trivsel. Der er ikke langt fra idé til handling, og du får en hverdag, hvor du arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af økonomi, lager og salg.
Du får base på virksomhedens adresse i Esbjerg og en fast arbejdsuge på 37 timer.
Vi tilbyder
- En fast stilling på 37 timer om ugen
- En bred og selvstændig rolle
- Stor kontaktflade på tværs af organisationen
- En uformel arbejdsplads med korte beslutningsveje
- Gode kolleger og fokus på trivsel
- Mulighed for at få ansvar og sætte dit eget præg på opgaverne
Tiltrædelse: 1. september 2026 eller snarest muligt.
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.