Bliv vikar
Ønsker du en fleksibel hverdag?
Så er et vikarjob den ideelle løsning for dig. Temp-Team er et effektivt og professionelt vikarbureau, der hjælper dig med at finde et vikariat, der tilgodeser dine ønsker.
Fordele ved en vikaransættelse
Du har optimale muligheder for at udforske forskelligartede stillingstyper og afprøve dine evner i forskellige virksomhedskulturer.
Du har friheden til selv at bestemme, hvor mange timer om ugen du ønsker at arbejde.
Et vikarjob kan være din indgang til en fastansættelse – vi ser ofte, at vikariater af længere varighed fører til fast job.

Som vikar hos Temp-Team
- Bliver du aflønnet på timebasis med reel løn efter overenskomst
- Optjener du feriepenge og pension fra dag ét, hvis du i forvejen har en arbejdsmarkedspension
- Er du naturligvis omfattet af enten Temp-Teams eller virksomhedens gældende overenskomst
Registrér dit cv
For at vi bedst muligt kan finde det rette vikarjob til dig, anbefaler vi, at du registrerer dit cv på vores hjemmeside. Vær grundig og præcis i din beskrivelse. Det øger dine chancer for at komme i betragtning til ledige job, der matcher lige præcis dig.

Sådan foregår det
Når vi har et match mellem dig og en virksomhed, indkalder vi dig til et møde. Her vil en af vores konsulenter foretage et uddybende interview for på den måde at lære dig bedre at kende. Således får vi det optimale udgangspunkt for at finde det vikariat, der passer til dine ønsker og planer for fremtiden.
Vi foretager ligeledes fagrelevante test som master person analyse for at sikre os, at dine kompetencer og kvalifikationer er forenelige med din kommende arbejdsgivers behov. Det skaber sikkerhed for, at både du og virksomheden er tilfreds.
Det er vigtigt, at du sørger for løbende at holde din profil opdateret; især med sprog- og it-kompetencer samt jævnligt logger ind på din profil, så du holder den aktiv. Hold også øje med ledige jobs på vores hjemmeside og søg dem, som er relevante for dig.
Temp-Team er din adgangsbillet til et stort udvalg af vikariater.
