ISO 9001-certificering | Kvalitet hos Temp-Team | Temp-Team DK Spring til indhold

Dokumenteret kvalitet i vores processer

Hos Temp-Team arbejder vi målrettet med kvalitet i hele vores organisation. Vores ISO 9001-certificering dokumenterer, at vi arbejder ud fra et struktureret kvalitetsledelsessystem med klare processer, tydelig ansvarsfordeling og fokus på løbende forbedringer.

Certificeringen er ikke kun et kvalitetsstempel. Den understøtter vores arbejde med at levere en ensartet og professionel oplevelse for både kunder og kandidater.

Hvad er ISO 9001?

ISO 9001 er en internationalt anerkendt standard for kvalitetsledelse. Standarden stiller krav til, hvordan en virksomhed arbejder systematisk med blandt andet processer, kundebehov, risici, dokumentation og løbende forbedringer. For Temp-Team betyder det, at kvalitet er en integreret del af den måde, vi planlægger, udfører og følger op på vores opgaver.

Hvad betyder certificeringen for jer?

Strukturerede arbejdsgange

Vi arbejder efter dokumenterede processer, der skaber et tydeligt, ensartet og struktureret forløb.

Ensartet kvalitet

Vores kvalitetsledelses-system understøtter en professionel og ensartet tilgang på tværs af organisationen.

Tydelig ansvarsfordeling

Klare roller og ansvars-områder bidrager til, at opgaver bliver håndteret struktureret og effektivt.

Håndtering af afvigelser

Hvis noget ikke forløber som forventet, har vi klare procedurer for registrering, opfølgning og korrigerende handlinger.

Løbende forbedringer

Vi evaluerer og udvikler kontinuerligt vores systemer, så vi kan styrke kvaliteten af vores løsninger og samarbejder.

Kvalitet gennem hele samarbejdet

For os handler kvalitet ikke kun om det endelige resultat. Det handler også om den proces, der fører frem til det.

Derfor arbejder vi med klare ansvarsområder, dokumenterede arbejdsgange og systematisk opfølgning. Det skaber gennemsigtighed i samarbejdet og giver os et solidt grundlag for løbende at udvikle vores metoder.

ISO 9001-certificeringen dokumenterer dermed vores langsigtede arbejde med at skabe stabile og kvalitetsfokuserede løsninger for vores kunder og kandidater.

 

Se certifikatet

 

En del af vores samlede kvalitetsarbejde

ISO 9001-certificeringen supplerer vores øvrige arbejde med kvalitet, sikkerhed og ansvarlighed.

Vi er også certificeret efter ISO 27001-standarden for informationssikkerhed, som stiller krav til vores håndtering og beskyttelse af data. Derudover har vi opnået et EcoVadis-badge, som afspejler vores arbejde med ansvarlighed og bæredygtighed.