Vores nuværende jobsøgende kandidater | Temp-Team | Temp-Team DK
9

Jobsøgende kandidater

Her er et lille udvalg af vores jobsøgende kandidater netop nu

Mød en kandidat

I serien "Mød en kandidat" kan du møde spændende jobsøgere, som fortæller om, hvem de er, og hvilke jobs de søger.

Se med!

Herunder kan du finde flere jobsøgende kandidater...

  • Teknisk designer

    Kandidaten siger om sig selv:
    Jeg er lærenem, kreativ og samarbejdsvillig.

    Faglig baggrund:
    Kandidaten er uddannet teknisk designer og har derfor opnået solid viden indenfor teknisk tegning og design. Med erfaring i IT-programmerne Inventor og AutoCAD har kandidaten arbejdet med at skabe præcise tekniske tegninger og modeller. Selvom kandidaten ikke har mange års erfaring, har vedkommende hurtigt opnået gode resultater og har en praktisk tilgang til opgaverne. Kandidaten har valgt at fokusere på industrien og har dermed opnået kompetencer, der er målrettet mod at udvikle effektive og funktionelle løsninger indenfor industrielle designprojekter. Vedkommende er vant til at arbejde med både 2D- og 3D-design og har en god forståelse for at omsætte idéer til praktiske løsninger.

    Kandidaten ønsker:
    Kandidaten søger en stilling som teknisk designer, gerne på Sydfyn og omegn, hvor vedkommende kan anvende sin erfaring. Kandidaten ønsker et job, hvor samarbejde og faglig udvikling er i fokus, og hvor der er plads til at vokse både fagligt og personligt.

  • Diplomingeniør i bioteknologi

    Kandidaten siger om sig selv:
    Jeg er en engageret diplomingeniør med en passion for procesoptimering og laboratoriestyring. Med fire års erfaring i feltet har jeg udviklet stærke evner inden for planlægning og organisering. Jeg trives i dynamiske miljøer, hvor samarbejde og positiv interaktion er centralt. Jeg er robust og omstillingsparat, hvilket gør mig i stand til at håndtere uforudsigelige udfordringer.

    Faglig baggrund:
    Kandidaten har en baggrund som diplomingeniør i bioteknologi har kandidaten opnået fire års praktisk erfaring inden for procesoptimering og laboratoriestyring i en forskningsafdeling. Tidligere har kandidaten haft ansvaret for at planlægge, organisere og kontrollere laboratorieprocesser, hvilket har givet solid erfaring med kvalitetsstyring og optimering af arbejdsgange. Med en systematisk og analytisk tilgang til opgaver formår kandidaten at bevare overblikket, selv i pressede situationer. De stærke samarbejdsevner gør det muligt for kandidaten at arbejde konstruktivt sammen med kolleger, og der er en stor passion for at skabe et positivt arbejdsmiljø. Kandidaten er vant til at tænke innovativt og finde løsninger, der optimerer både processer og resultater.

    Kandidaten ønsker:
    Kandidaten søger en stilling, hvor vedkommende kan anvende sin erfaring inden for procesoptimering og laboratoriestyring. Mulige roller kunne være som procesoptimeringsingeniør, laboratorieleder eller kvalitetskontrolspecialist, hvor der er mulighed for at bidrage til udviklingen og optimeringen af processer og arbejdsgange. Kandidaten ønsker at arbejde i en virksomhed, der værdsætter samarbejde, innovation og kontinuerlig forbedring.​​​​​​​
    Kandidaten ønsker en fuldtidsstilling med en minimumsløn på 30.000 kr. om måneden på Fyn.

  • Projektassistent

    Kandidaten siger om sig selv:
    Jeg er en meget smilende og proaktiv person. Jeg er født med et servicegen, og så falder det med at koordinere og skabe overblik mig meget naturligt. Jeg har et indre drive til at få tingene til at ske på bedst mulig måde og samtidig være en fantastisk teamplayer. Det jeg ikke kan i dag, kan jeg i morgen.

    Faglig baggrund:
    Kandidaten er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab og har gennem sin karriere arbejdet i mediebranchen, hvor hun har opnået erfaring gennem flere projektansættelser. I disse roller har hun fungeret som projektkoordinator og assistent, hvor hun har håndteret en bred vifte af opgaver, herunder koordinering af møde- og transporttider for op til 40 personer, rekruttering af runners og produktionsassistenter samt generel projektkoordination.
    I hendes seneste stilling, som blev formidlet gennem os, har hun arbejdet i et pakkeri.

    Kandidaten ønsker:
    Kandidaten søger et brancheskift, hvor hun kan opnå større stabilitet, og hun er åben for opgaver inden for produktion, lager og pakkeri. Hun ser desuden muligheder for at anvende sine akademiske kompetencer i stillinger, hvor hendes erfaring med projektledelse, procesoptimering, kommunikation og dokumentation kan bidrage til effektiv drift og forbedring af arbejdsprocesser. Dette kunne eksempelvis være i roller som projektkoordinator, procesanalytiker eller i ledelsesstøtte, hvor hendes organisatoriske og analytiske færdigheder kommer i spil.

    Ekstra info:
    Gode it færdigheder.

  • Documentation and safety specialist

    Kandidaten siger om sig selv

    Jeg har en kreativ og løsningsorienteret indstilling, er engageret og ser positivt på de muligheder, der opstår. Som person er jeg udadvendt, troværdig og tillidsvækkende, nysgerrig på at lære nyt, god til at sætte mig ind i tingene og formidle stoffet til andre og sætter en ære i at være god til det, jeg laver. En af mine stærke sider er at identificerer problemstillinger og komme med forslag til mulige løsninger.

    Faglig baggrund

    Stor erfaring indenfor teknisk dokumentation, udarbejdelse af manualer og implementering og vedligeholdes af den samlede dokumentation til maskiner og anlæg, velbevandret og stærk i Maskindirektivet og risikovurdering. Alsidig baggrund og bred erfaring inden for håndtering af projekt dokumentation og support til projektgruppen. Dertil kommer en bred erfaring inden for allround support i en udviklingsafdeling og i beskrivelse af processor og arbejdsgange.

    Kandidaten ønsker

    Jeg er en teamplayer og befinder mig bedst når opgaverne løses i et aktivt fællesskab, hvor man er afhængige af hinandens støtte og bevidste om at skabe tillidsfulde relationer.

    Ekstra info

    Mange års erfaring i brugen af Offices pakken og Adobe Creative Cloud, jeg har brugt Solidworks Composer og Inventor til at fremstille illustrationer til manualer og tilrette tegninger i styklister.

  • Operatør, lagermedarbejder mv.

    Kandidaten siger om sig selv
    Jeg har arbejdet på et felt, hvor dem, der IKKE har mødt mig, tror, at jeg er blevet "for gammel". Som medarbejder er jeg én, man kan regne med; jeg gør altid det, jeg skal og har lovet – og jeg tænker mig om undervejs! Jeg gør mig umage for at blive oplevet som en dygtig, engageret og rar kollega, der bidrager aktivt til, at vi gør hinanden bedre! Mit gode humør og mit ”drive” hjælper mig med at bidrage aktivt til, at vi når i mål med opgaver og udfordringer.

    Faglig baggrund
    Til mit brancheskift tog jeg for 4 måneder siden et "Life Science"-kursus på 32 dage, som var bestilt af virksomheder, der ønskede opkvalificering af ansøgere fra andre brancher. Jeg fik alle 12 AMU-beviser for bl.a. GMP 1 og 2, Steril 1 og industriens "LEAN-kørekort".

    Kandidaten ønsker
    Jeg søger jobmæssige udfordringer i en ny branche – og jeg er klar til at vise, hvad jeg vil og kan, fx som operatør, på et lager eller noget helt andet, hvor jeg kan få lov til at prøve at gøre en forskel!

    Ekstra info
    Min baggrund før brancheskiftet er en kontoruddannelse, og i de sidste mange år har jeg haft jobs med opgaver omkring IT og digitalisering som koordinator, konsulent, projektleder mv.

  • Tekniker

    Kandidaten siger om sig selv:
    Erfaren tekniker der har en bred viden og erfaring på alt der har med el at gøre.

    Faglig baggrund:
    Teknikeren har mange års erfaring inden for sit felt og har arbejdet med en bred vifte af opgaver. Han har både designet, samlet og oplært andre i brugen af sine maskiner, hvilket har givet ham en dyb forståelse for både teknik og formidling. Med erfaring inden for PLC-programmering, tavlemontage og elinstallationer har han en stærk teknisk profil. Derudover har han arbejdet som selvstændig, hvor han har solgt skræddersyede løsninger, hvilket vidner om hans kommercielle forståelse og evne til at kombinere teknisk viden med salg.

    Kandidaten ønsker:
    Teknikeren søger nu en stilling på Fyn, hvor han kan udnytte sin mangeårige erfaring inden for el og strøm. Han ønsker en rolle, der giver mulighed for at arbejde med tekniske installationer, herunder tavlemontage og elinstallationer. Med sin baggrund i at designe, samle og oplære andre i maskiner, samt erfaring med PLC-programmering, ser han frem til en udfordrende stilling, hvor han kan bidrage med sine tekniske færdigheder og praktiske viden. Han søger et miljø, hvor hans kompetencer kan bringe værdi og udvikling til virksomheden. 

    Ekstra info:
    Erfaring med en lang række IT programmer.

  • Direktionsassistent

    Kandidaten siger om sig selv
    Jeg er en proaktiv og serviceminded selvstarter med en veludviklet eksekveringsmuskel, som trives på alle niveauer af en organisation. Som supplement til den traditionelle sekretariatsfunktion holder jeg meget af at sætte mig ind i nye vidensområder, jeg er opsøgende og god til at fastholde respektfulde relationer samt fremdrift i opgaver og projekter – også når faglig uenighed skal balanceres for at nå det fælles mål. For mig er faglig og personlig integritet, faktabaseret dialog, humor og vedholdenhed de vigtigste ingredienser i et godt samarbejde, når fælles mål skal realiseres.

    Faglig baggrund
    Kandidaten er sprogligt og kommercielt uddannet og har solid erfaring med ledelsessupport samt intern/ekstern kommunikation og projektledelse.
    Hun er en afslutter, der påskønner de daglige driftsopgaver, hvor hun koordinerer, skaber struktur og samler trådene for ledelsen. Dermed kan ledelsen fastholde overblikket og trygt flyve ind og ud af møder og opgaver, vel forberedte og med vished om, at der er styr på sagerne. Hun er vant til at arbejde både på strategisk niveau og med hands-on eksekvering og opfølgning.

    Kandidaten ønsker
    Kandidaten ønsker at arbejde som direktionsassistent/PA eller lignende. Hun søger stillinger på Fyn og omegn.

  • Salgskonsulent

    Kandidaten siger om sig selv:

    "Udadvendt, elsker nye udfordringer og teamwork."

    Faglig baggrund:

    Kandidaten er uddannet i handelsøkonomi og har gennemført et træningsforløb, som senere førte til en fast stilling som Business Intelligence Specialist. Efter denne periode har hendes karriere udviklet sig med roller som CRM Specialist og Salgskoordinator, hvor hun har opnået bred erfaring med både kundeinteraktioner og interne processer. Hendes arbejdsopgaver har blandt andet inkluderet ordrebehandling og kundeservice, hvor hun har sikret effektiv håndtering af kundernes behov. Hun har også været involveret i implementeringen af SAP-systemer, hvilket har givet hende en solid forståelse af digitale processer og systemintegration. Desuden har hun haft ansvar som kvalitetsansvarlig i forbindelse med behandling og sporing af varer relateret til reklamationer, samt mange andre opgaver, der har styrket hendes kompetencer inden for både salgs- og servicefunktioner.

    Kandidaten ønsker:

    Kandidaten søger nye karrieremuligheder som salgskoordinator eller projektassistent, især i forbindelse med implementering og optimering af CRM- og ERP-systemer. Hun er motiveret for at arbejde med projekter, der involverer systemintegration og procesoptimering, og ønsker at anvende sin erfaring til at støtte salgsafdelinger og sikre effektiv kommunikation og koordinering på tværs af teams. Kandidaten ønsker at arbejde på Fyn.

    Ekstra info:

    Superbruger i SAP.

  • Civilingeniør, cand. polyt. i kemiteknik

    Kandidaten siger om sig selv
    Jeg er uddannet civilingeniør i kemiteknik med erhvervserfaring i at undervise på forskellige niveauer inden for kemi og teknologi samt i sagsbehandling og myndighedsarbejde. Jeg har erfaring med at vejlede, formidle, planlægge og rådgive samt give en hjælpende hånd efter behov. Jeg er vant til at arbejde med mange forskellige typer mennesker. Af faglig interesse har miljø, kemi og sikkerhed været i fokus de seneste år. Personligt er jeg udadvendt og serviceminded af sind.

    Faglig baggrund
    Ingeniør med speciale i kemi, oprindeligt med fokus på olie/gas.

    Kandidaten ønsker
    Kandidaten ønsker at arbejde med teknik og design inden for kemi og sikkerhed. Det kunne f.eks. være inden for offshore-segmentet.

    Ekstra info
    Kandidaten har en meget god forståelse for processer og IT. Desuden har kandidaten mange års erfaring med formidling af viden i form af undervisning på HTX og HF.

  • Produktionsmedarbejder

    Kandidaten siger om sig selv
    Jeg er sund og rask, i god form, god til at lære nyt og en god kollega. Jeg trives godt i teams, har stor erfaring med produktionsarbejde og truckkørsel og kan arbejde både på nat- og daghold.

    Faglig baggrund
    Kandidaten har mange års erfaring i produktionsvirksomheder. Han har arbejdet som produktionsmedarbejder og operatør samt maskinoperatør i både metalindustrien og med fødevarer. Han kan derfor lidt af det hele og vil hurtigt kunne sættes ind i tingene og blive en vigtig ressource.

    Kandidaten ønsker
    Kandidaten ønsker arbejde på dag- eller nathold og er åben for jobs på hele Fyn. Han er åben over for både vikariater og faste jobs, så her er en mulighed for at prøve en erfaren produktionsmedarbejder af, inden I fastansætter.
    Løn 155+ kr.

    Ekstra info
    Kandidaten har hygiejnebevis og truckcertifikat. 

  • Erfaren lagermedarbejder

    Kandidaten siger om sig selv
    Pligtopfyldende, imødekommende, fleksibel og god til at samarbejde er nogle af de ord, jeg vil bruge til at karakterisere mig selv.

    Faglig baggrund
    Kandidaten har arbejdet i forskellige brancher, men trives bedst i industrivirksomheder, særligt på et lager. Han er pt. ansat i en produktionsvirksomhed, hvor han har været i et par år og passet maskiner. Han trives med at være aktiv på jobbet og er derfor meget glad for lagerarbejde. I sin seneste rolle som lagermedarbejder har han haft en meget alsidig rolle og udført forskellige opgaver, herunder pluk/pak, scanning, vareregistrering, varemodtagelse samt kørsel med truck og stabler. Han er generelt rutineret i truckkørsel og bruger i dag cirka 60-70% af arbejdsdagen på dette.

    Kandidaten ønsker
    Kandidaten er åben for fuldtidsstillinger på Fyn med en minimumsløn på 170 kr. i timen. Han ønsker fast dagarbejde og møder meget gerne kl. 06.00.
    Kandidaten har 14 dages opsigelse i sit nuværende job.

  • Sproglig salgskoordinator

    Kandidaten siger om sig selv
    Jeg er uddannet salgssupporter med erfaring inden for salg, eksport, ekspedition og kommunikation. Jeg er god til at skabe relationer på tværs af grænser og forskellige kulturer og er serviceminded.

    Faglig baggrund
    Kandidaten er udlært hos Bestseller i Brande. Her havde hun ansvaret for det franske marked, hvor hun sad med kunderelationen og som bindeled mellem det franske datterselskab og hovedkontoret i Danmark. Hun sad yderligere med oprettelse af nye varer, tæt kontakt med indkøb, sammensætning af kollektioner m.m. Efterfølgende fortsatte hun som salgskoordinator i virksomheden. Grundet flytning til Fyn stoppede hun hos Bestseller og fortsatte med salg i andre virksomheder. 

    Kandidaten ønsker
    Kandidaten er åben over for brancher, stillinger m.m. Hun ønsker at kunne være i en virksomhed, hvor hun kan bruge det franske sprog, som hun kan flydende på skrift og i tale. Udover det franske sprog vil hun gerne sidde med eksport, kundeservice og ordrer.

    Ekstra info
    Kandidaten kan forstå spansk, men taler det ikke. Hun behersker også it-programmerne Navision og 365.

  • Teknisk og sproglig salgskoordinator 

    Kandidaten siger om sig selv:

    "Jeg kan tilbyde lang og bred erfaring fra salgsafdelinger i forskellige virksomheder og brancher, og har både arbejdet med indenlandsk salg og med eksport til mange forskellige lande. Jeg har flair for at tilegne mig stor viden om forskellige produkter, og i flere af mine tidligere jobs har jeg opnået tilstrækkelig viden til også at varetage rådgivningsopgaver om primært tekniske produkter. Jeg trives med alsidige opgaver, og har ofte haft en koordinerende rolle som bindeled mellem kunder, eksterne sælgere, produktion/leverandører og andre samarbejdspartnere. Det motiverer mig, når det lykkes at ”trække i trådene”, så alle parter bliver tilfredse. Jeg tager gerne selvstændigt ansvar og initiativ til at løse aktuelle opgaver. Men af natur vil jeg betegne mig selv som en holdspiller, og trives på arbejdspladser, hvor man udnytter hinandens kompetencer for at komme i mål."

    Faglig baggrund:

    Kandidaten er oprindeligt kontoruddannet og har derefter opnået erfaring som intern sælger og ordrebehandler. Vedkommende har arbejdet med ordrebehandling, udarbejdelse og opfølgning på tilbud samt fakturering. Derudover har kandidaten erfaring med rådgivning om tekniske produkter, herunder beregning af tekniske løsninger. Kandidaten har også håndteret booking af transport samt haft løbende kontakt med leverandører og speditører.

    Kandidaten ønsker:

    Kandidaten søger en stilling, der kombinerer salg, ordrebehandling og administrative opgaver, samt eventuelt rådgivning, indkøb og/eller koordinering. Ønsket geografisk placering er på Fyn eller i Trekantområdet. Kandidaten er fleksibel med hensyn til arbejdstid og ønsker en stilling på 30-37 timer om ugen. Vedkommende kan tiltræde med kort varsel.

    Ekstra info:

    Kandidaten har omfattende erfaring med Navision, Axapta og Oracle samt et solidt kendskab til Microsoft Office. Derudover behersker vedkommende både tysk og engelsk på et professionelt niveau

  • Laborant og kontorassistent

    Kandidaten siger om sig selv
    Jeg er en glad, smilende og energisk person. Jeg er vant til at organisere og planlægge min arbejdsdag, så opgaverne løses systematisk og effektivt. Jeg er omstillingsparat, fleksibel og vant til en uforudsigelig arbejdsdag. Jeg betegner mig selv som teamplayer, men nyder også at arbejde selvstændigt.

    Faglig baggrund
    Kandidaten startede sin karriere med en kontoruddannelse, hvorefter hun læste videre til laborant. Hun har efter endt uddannelse arbejdet som laborant hos en række forskellige virksomheder. Kandidaten har særligt arbejdet med fødevare- og miljøprøver. Ydermere har kandidaten erfaring med forskellige prøver/analyser; herunder mikrobiologiske og kemiske analyser. Kandidaten er vant til at foretage dokumentation af prøveresultater i forskellige systemer. 

    Kandidaten ønsker
    Kandidaten er åben over for brancher samt det geografiske område. Om stillingen er som laborant eller af mere administrativ karakter, så er kandidaten klar til at hjælpe. Lønnen aftales ud fra kompetencer og kvalifikationer.  

    Ekstra info
    Kandidaten kan arbejde med SAP, MES og E-Lims.

  • HR medarbejder

    Kandidaten siger om sig selv:

    "Med en kandidat i Business Administration og en dyb forretningsforståelse har jeg et stærkt fokus på optimering, vækst og kvalitet. Jeg er klar til at tage ansvar inden for salg, kundeservice, marketing og projektledelse, hvor jeg anvender min strategiske og analytiske tilgang til at identificere og implementere løsninger, der fremmer forretningsudvikling og sikrer høj kvalitet i alle processer. Min multikulturelle baggrund, kombineret med flydende sprogkundskaber, giver mig mulighed for effektivt at kommunikere og navigere i internationale sammenhænge, hvor jeg opbygger og vedligeholder stærke relationer med både samarbejdspartnere og kunder. Jeg er kendt for at være proaktiv, selvstændig og hurtig til at lære nye systemer, og jeg bidrager aktivt til teams, der fokuserer på vækst, optimering og fremragende service."

    Faglig baggrund:

    Hun blev uddannet Cand.Merc i 2020 og har siden da opbygget en alsidig karriere gennem forskellige vikariater og projektansættelser. Hun har arbejdet som projektassistent, hvor hun har støttet op om projektledelse og koordination, samt som marketingkoordinator, hvor hun har været med til at udvikle og implementere markedsføringsstrategier. Derudover har hun også arbejdet som oversætter, hvor hendes flydende færdigheder i både tysk og spansk har gjort hende i stand til at oversætte komplekse tekster på begge sprog. Hendes erfaring som konsulent har yderligere styrket hendes evner indenfor rådgivning og problemhåndtering, hvilket giver hende en bred kompetenceprofil, der spænder over flere fagområder.

    Kandidaten ønsker:

    Hun er åben for både vikariater og faste stillinger og søger nye udfordringer, hvor hun kan anvende sine faglige kompetencer. Hun er fleksibel med hensyn til arbejdssted og villig til at pendle fra Fyn. Allerhelst søger hun en stilling inden for HR, hvor hun kan bidrage med sine erfaringer og færdigheder. Derudover gerne en rolle, hvor hun kan bruge sine tyskkundskaber, men hun er også åben for andre typer job, der matcher hendes kompetencer og interesser.

  • Supply Chain Manager

    Kandidaten siger om sig selv
    Det er vigtigt for mig at skabe fremdrift, men jeg graver mig gerne ned i detaljen, når opgaven kræver det. Jeg trives i en virksomhed med forandringsparathed og opbygningsmuligheder. Jeg er ikke en entreprenørtype, men trives derimod med at sætte rammerne på plads og gøre ting effektive. Det, som kendetegner mig, er, at jeg er pragmatisk og har fokus på målet, og det er ikke kun mine ideer, der skal gennemføres.

    Faglig baggrund
    Kandidaten har en baggrund som cand.merc. Han har arbejdet mange forskellige steder i værdikæden og forstår de processer, der er. De forskellige stillinger, kandidaten har besiddet, er: indkøbs- og logistikchef, Key Account Manager, strategisk indkøber og senest Supply Chain Manager. De forskellige arbejdsopgaver i det seneste job var den daglige drift og personaleledelse m.m. Han byggede en velfungerende supply chain op fra 5 til 14 ansatte med forskellige funktionsområder. Ydermere udviklede han processer og instruktioner for optimering og drift af supply chain.
    Kandidaten har bestået PRINCE2 Foundation, Certified Lean Manager og Forhandlingsteknik – Indkøb, som blev gennemført på engelsk.

    Kandidaten ønsker
    Kandidaten ønsker at være i en mindre eller mellemstor virksomhed. Et sted, hvor det er muligt at få tingene til at ske – netværke og skabe løsninger i samarbejde med kolleger. Det skal gerne være en stilling, hvor kandidaten kan være længe. 
    Løn afhænger af, hvad jobbet omfatter.

    Ekstra info
    Kandidaten taler og forstår engelsk på højt niveau. Ydermere forstår han tysk, svensk og norsk. Han har kendskab til en række it-programmer som SAP, XAL og Navision. 

  • Salgskoordinator

    Kandidaten siger om sig selv
    Mit mål er at skabe en hverdag, hvor jeg kan anvende min erfaring og bidrage til en positiv forskel for både mine kolleger og kunder. Jeg trives godt i et miljø, hvor jeg fungerer som et knudepunkt mellem forskellige afdelinger, og hvor kommunikationen mellem forskellige mennesketyper er i centrum. Jeg søger en stilling, hvor tempoet er højt, og hvor der kræves hurtige beslutninger, samtidig med at der lægges vægt på kvaliteten af løsninger og svar.

    Faglig baggrund
    Kandidaten har en baggrund som kontorassistent. Hun har haft en række forskellige stillinger, primært som salgskoordinator eller i lignende roller. I disse roller har det været hendes opgave at lave ruteplanlægning, koordinere logistik, håndtere lager, lede B2B salgsaktiviteter og udføre generel ordrebehandling.

    Kandidaten ønsker
    Kandidaten er åben for stillinger på Fyn, især nordøst Fyn. Hun er åben for timer til at starte med, men ønsker at ende med en fuldtidsfastansættelse.

    Ekstra info
    Erfaren bruger af SAP og Navision.

  • Regnskabsmedarbejder

    Kandidaten siger om sig selv
    Jeg er motiveret med 37 års erfaring inden for revisions-/regnskabsarbejde. Jeg har en positiv holdning, er pålidelig og omsorgsfuld og sætter en ære i at passe mit arbejde og yde den bedst mulige service over for både kunder og kolleger. Jeg har gennem de sidste 4 år opbygget bogholderiet i en mindre/mellemstor virksomhed og derudover haft nogle administrative opgaver, begge dele med reference til ledelse. I revisionsbranchen har jeg haft min egen kundekreds med næsten alle forekommende arbejdsopgaver på et revisionskontor. Det har jeg været rigtig glad for, og det har mine kunder også.

    Faglig baggrund
    Kandidaten er uddannet på revisionskontor og har efterfølgende været ansat hos revisorer, hvor hun både har udført klientbogholderi samt regnskab. Hun har også erfaring som regnskabsansvarlig, hvor hun har været eneansvarlig for bogholderiet.

    Kandidaten ønsker
    Kandidaten ønsker både vikariater og fast job.
    I fast job gerne en arbejdsuge på 4 dage = 30 timer.

    Ekstra info
    Hun kan starte med kort varsel.
    Kandidaten har en rigtig fin reference både fagligt og personligt.

  • Mediegrafiker

    Kandidaten siger om sig selv:

    "Jeg er en glad, udadvendt og smilende pige, der elsker nye udfordringer. Jeg lægger personligt stor vægt på den gode arbejdsmoral, hvor det at yde en ekstra indsats er noget jeg prioriterer højt. Jeg anser et godt samarbejde som værende vigtigt for, at det hele fungerer og hvor alle tager sin del af ansvaret. Jeg har som person stor indlevelsesevne og forståelse for andres behov og ønsker, hvilket kommer mig til gavn, når der skal findes de bedste designmæssige og grafiske løsninger, samt ydes den bedste kundeservice. Siden jeg påbegyndte min uddannelse som mediegrafiker har Adobe-pakken været min bedste følgesvend. Det er vigtigt for mig hele tiden at holde mig opdateret med ny viden, så jeg kan følge med udviklingen."

    Faglig baggrund:

    Kandidaten har afsluttet uddannelsen som mediegrafiker og har som elev udviklet en bred vifte af trykte og digitale løsninger til kunderne. Med stærke kreative og tekniske færdigheder er kandidaten i stand til at udarbejde materiale til både markedsføring og intern brug. Derudover har kandidaten varetægt receptionen ved behov. Kandidaten har desuden en baggrund inden for salg, hvilket har givet en solid forståelse for forbrugeradfærd og psykologi samt evnen til at anvende effektive markedsføringsværktøjer.

    Kandidaten ønsker:

    Kandidaten søger nye muligheder inden for følgende områder: Mediegrafiker, Grafiker, Marketing, Koordinator, SOME, Kundeservice, Salg og Receptionist. Ønsket arbejdstid er 30 timer om ugen, og geografisk er kandidaten åben for muligheder i Odense og omegn.

  • Proaktiv analytisk projektleder med sans for struktur og effektivitet

    Kandidaten siger om sig selv
    Jeg er initiativrig, nysgerrig og positiv af natur og befinder mig godt i roller som motivator og mellemleder. Jeg trives optimalt med frihed under ansvar og igangsætter konkrete handlinger bag aftalte målsætninger for virksomheden.

    Faglig baggrund
    Kandidaten har erfaring som iværksætter samt fra job i High-end Design i tekniske og rådgivende virksomheder i ind- og udland. Hun har boet i Tyskland og Kina og udviklet god forståelse for at få opgaver løst til tiden med kolleger med forskellige kompetencer og kulturer. I større projekt- og centrale marketingroller har hun tidligere haft ansvar for økonomi, analyser, beslutningsgrundlag til ledelse, strategisk udvikling af tiltag og slutkundekontakt på kvalitetsspørgsmål. Hun har erfaring med bogholderi og regnskab samt klargøring til revisor.

    Kandidaten ønsker
    Næste job søges i en udviklingsorienteret virksomhed, gerne med et internationalt islæt, med stærke kompetencer, bred kontaktflade og komplekse opgaver. Med afsæt i den kommende virksomheds værdisæt vil jeg tilføje egen integritet og indgå i et effektivt, konstruktivt samspil med godt humør.

    Generelt er jeg særdeles fingernem med it og processer. Det falder mig altid ret nemt at lære nye it-systemer, og jeg overskuer forretningsgange og ansvarsområder. Senest har jeg kastet mig over Microsoft PowerBI-værktøjet, som jeg gerne vil udfordres i og kunne anvende fremadrettet hvis muligt.

    Ekstra info
    Ønsket lønniveau aftales nærmere ved jobmatch.
    Geografisk område: 75-100 km fra Vejle.

  • Dokumentationsmedarbejder, kontorassistent, salgsassistent/ordremodtager m.m.

    Kandidaten siger om sig selv
    Jeg brænder for at yde god service og hjælpe andre, og jeg sætter en ære i at gøre hverdagen nemmere for både kunder og kollegaer. Med mit imødekommende og smilende væsen skaber jeg hurtigt en god atmosfære omkring mig. Jeg er nysgerrig og har gennem årene arbejdet på mange forskellige projekter samt tidsbegrænsede opgaver, hvilket har givet mig evnen til hurtigt at sætte mig ind i nye systemer og opgaver. Samtidig værdsætter jeg også at være længere tid i et arbejdsforhold, da jeg sætter pris på det sociale samvær på arbejdspladsen. Jeg arbejder både godt selvstændigt og i teams, og jeg er kendt for mit gode humør samt høje stresstærskel, især når deadlines skal overholdes.

    Faglig baggrund
    Jeg er en erfaren administrativ medarbejder med stærke kompetencer inden for dokumenthåndtering, projektkoordination og kundeservice. Gennem forskellige stillinger har jeg arbejdet med dokumentation, sagsbehandling og transportkoordination, hvor jeg har håndteret store datamængder og bevaret et struktureret overblik. Jeg har erfaring med systemer som SharePoint, Navigator og Axapta samt stor rutine i Excel. Mit arbejde er præget af nøjagtighed, især i korrekturlæsning, og jeg har gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt. Derudover har jeg bred erfaring med kundekontakt samt samarbejde med interne og eksterne parter.

    Kandidaten ønsker

    Jeg ønsker mig et job, hvor jeg kan bruge mine kompetencer, videreudvikle mig som menneske og arbejde et sted, hvor der er et godt arbejdsmiljø.

  • Bogholder/Økonomi- eller Regnskabsassistent

    Kandidaten siger om sig selv:
    Jeg er en motiveret og detaljeorienteret bogholder, der stræber efter at levere nøjagtige og rettidige finansielle data. Jeg har en passion for tal og nyder at analysere information, indhold og data i regnskabet for at finde løsninger på eventuelle problemstillinger.
    Derudover har jeg erfaring med digitalisering og optimering, herunder LEAN, hvilket blandt andet har gjort det muligt for mig at automatisere rutineopgaver for at spare tid og reducere fejl. Jeg har også medvirket til implementering af nye regnskabsprogrammer og arbejdsrutiner, som har effektiviseret processerne i mine tidligere stillinger.
    Mit mål er at understøtte virksomhedens økonomiske sundhed gennem grundig og pålidelig bogføring, både ved at arbejde selvstændigt og i teams samt gennem tværfagligt samarbejde.
    Jeg bidrager desuden gerne i løsningen af administrative og/eller lønmæssige opgaver.

    Faglig baggrund:
    Jeg er uddannet kontorassistent med speciale i administration og har tre års erfaring i bogholderi fra både små og mellemstore virksomheder. Jeg kan arbejde i forskellige systemer som Uniconta, e-conomic og Billy samt Office-pakken og Visma Dataløn. Derudover besidder jeg stærke IT-kundskaber, som gør mig i stand til hurtigt at tilegne mig nye systemer og værktøjer.

    Kandidaten ønsker:
    At finde en spændende stilling i en dynamisk virksomhed, hvor jeg kan anvende mine færdigheder og samtidig udvikle mig inden for økonomistyring. Jeg søger en arbejdsplads, der værdsætter humor, fleksibilitet og gensidig respekt, og hvor samarbejde, velvære, høj faglighed og kvalitet er i fokus – både 'på gulvet' og på ledelsesniveau.

    Ekstra info:
    Kandidaten er åben for et timetal på mellem 20-30 timer. Hun søger i Trekantsområdet, herunder Brande, Christiansfeld og området derimellem. Kandidaten kan starte med kort varsel og har egen bil.

  • Kundeservice og økonomi

    Kandidaten siger om sig selv:

    "Jeg har de sidste mange år arbejdet med kundeservice i såvel lidt større som lidt mindre virksomheder. Jeg brænder for den gode relation til kunder og leverandører. At kunne hjælpe andre til at nå deres mål, er omdrejningspunktet. Jeg er det stærke kort til at få ekspederet ordre, bestilt varer, sendt ordrebekræftelser, og ikke mindst, at holde kunden opdateret på sin ordre. Og så er jeg er god til lave små "huskelister" til mig selv, med korte arbejdsbeskrivelser. Dette gavner ofte også mine kolleger."

    Faglig baggrund:

    Kandidaten er kontoruddannet og har gennem flere år opbygget bred erfaring inden for forskellige administrative funktioner. Hun har arbejdet i forskellige afdelinger, hvor hun blandt andet har haft en central rolle i salgssupport, indkøb og kundeservice. I disse funktioner har hun været ansvarlig for en række vigtige opgaver, herunder at taste ordrer ind i systemet og sende ordrebekræftelser til kunderne. Hun har også haft ansvar for at følge op med produktionen for at sikre, at varerne er klar til forsendelse, samt for afsendelse af fakturaer både nationalt og internationalt. Dertil har hun håndteret opgaver som udarbejdelse af fakturaer til udenlandske kunder og udarbejdelse af diverse tolddokumenter. Hendes erfaring viser en stor alsidighed og evne til at arbejde effektivt på tværs af funktioner og teams.

    Kandidaten ønsker:

    Kandidaten er nu på udkig efter et job på Fyn, helst i en funktion, der matcher hendes tidligere erfaring, hvor hun fortsat kan anvende sin brede administrative viden. Hun er desuden åben for funktioner, hvor der også indgår opgaver på lageret, dog ønsker hun ikke en fuldtidslagerstilling, da det vil være for fysisk krævende.

  • Industritekniker

    Kandidaten siger om sig selv

    Jeg vil beskrive mig selv som en dygtig håndværkerhænderne med hænderne skruet rigtigt på. Jeg er ihærdig, grundig og kvalitetsbevidst. Det betyder at jeg gerne vil lave tingene rigtigt første gang, men også at jeg ikke altid er den hurtigste i produktionen. Til gengæld er der garanti for at arbejdet bliver gjort ordentligt.
    Jeg har aldrig haft problemer med at gå forrest. God til at lære fra mig og finde en logisk tilgang til processer. Jeg har efter en del år med lagerarbejde fundet tilbage til min profession som industritekniker.

    Faglig baggrund

    Uddannet industritekniker i 2003 og har frem til 2014 arbejdet i faget. Primært med fræsning og betjening af diverse maskiner. Efterfølgende har han en brancheskift og har arbejde på lager i en del år. Han har senest haft en knap 1 årig ansættelse i en metalvirksomhed og fundet tilbage til den branche. Her har han arbejdet med CNC styrede maskiner, drej, buk, fræs, laser mf.

    Kandidaten ønsker

    Ønsker at finde en stilling som industritekniker/operatør i en virksomhed, som er indforstået med at der nok er lidt fagligt han skal opdateres på.
    Han har en del relevante kurser i kalenderen, som han fortsætter med indtil han finder job.
    lønkrav: min 195kr/timen

    Ekstra info

    Har truck