🌱 Drift og grøn energi i tæt samspil – er du den driftstekniker, vi søger? | Temp-Team DK | Lemming

Olie/Gas off-/onshore/Maritim

NY

🌱 Drift og grøn energi i tæt samspil – er du den driftstekniker, vi søger?

Grauballegaard Biogas ApS

Lemming
Efter kvalifikationer
Ansøg senest 10.08.2025
Fastansættelse

Del:

Udskriv:

Vil du arbejde med CO₂-neutral energi og være med til at forme fremtidens bæredygtige energiforsyning? Har du hænderne skruet godt på og en interesse for tekniske anlæg? Så er det måske dig, vi leder efter!

Temp-Team søger på vegne af Grauballegaard Biogas ApS en engageret og kompetent driftstekniker, som har lyst til at gøre en forskel i en virksomhed, hvor grøn energi og bæredygtighed er kerneværdier. Anlægget er et vigtigt led i den grønne omstilling og Danmarks mål om CO₂-reduktion og øget selvforsyning af energi.

Du vil indgå i et team, hvor der lægges stor vægt på det gode sammenhold og den positive stemning. Du vil få en bred vifte af opgaver, og som en del af teamet hjælper du med at skabe CO2-neutral energi, der gavner både miljøet og fremtiden.

Dine primære arbejdsområder
For at lykkes i stillingen er det en fordel, at du har kendskab til procesanlæg, men det vigtigste er, at du forstår eller har lyst til at lære om principperne i produktionen af biogas. Blandt dine væsentligste arbejdsopgaver er:
  • Drift og overvågning af biogasanlæggets daglige produktion
  • Vedligeholdelse af anlæggets tekniske installationer
  • Deltage i optimering af anlæggets ydelse
  • Fejlfinding og reparation af proces- og produktionsudstyr
  • Kørsel med gummiged
  • Deltagelse i vagtordning
Din hverdag vil være med base på anlægget i Lemming sammen med det øvrige team. Du vil få en grunding indkøring og oplæring i arbejdsopgaverne. Efter endt oplæring vil du indgå i anlæggets vagtordning, og det er derfor en betingelse, at du har højst en halv time i transporttid fra din bopæl til anlægget.

Dine kvalifikationer
Der kan være flere indgange til jobbet, men vi lægger blandt andet vægt på, at du:
  • Har teknisk flair og gerne kendskab til industrielle proces-/maskinanlæg og el-tekniske installationer
  • Har ordenssans og forståelse for IT. Anlægget overvåges og styres via computere, og de fleste administrative opgaver håndteres elektronisk
  • Du kan kommunikere på dansk og begå dig på engelsk

​​​​Dine personlige kompetencer
Hos Grauballegaard Biogas vægtes det gode arbejdsmiljø højt. Derfor er det vigtigt, at du:
  • Er en god holdspiller, der gerne giver en hjælpende hånd i en hverdag, hvor prioriteringerne hurtigt kan ændre sig i forhold til produktionen
  • Tager ansvar for dine arbejdsopgaver og -områder
  • Er glad og positiv - ligesom dine kollegaer 

Hvorfor skal du vælge Grauballegaard Biogas?
Hos Grauballegaard Biogas bliver du en del af et team, hvor man ikke bare arbejder sammen, men hvor man virkelig vil hinanden – og hvor man altid hjælper hinanden. Fællesskabet er stærkt, stemningen god, og de løfter i flok, når der er brug for det. Du får en alsidig hverdag med ansvar, frihed og mulighed for at udvikle dig fagligt. Der er en flad organistationsstruktur, højt til loftet og plads til både idéer og gode grin. Sammen driver I den grønne omstilling fremad – med teknisk stolthed og menneskelig varme.

Praktiske oplysninger
  • Udgangspunktet for stillingen er 37 timer fordelt på ugens fem hverdage i tidsrummet mandag-torsdag kl. 07.00-16.00 og fredag kl. 07.00-13.00. Det er muligt at justere arbejdstiden efter individuelle behov
  • Lønpakke der modsvarer dine kvalifikationer og erfaring. Heri indgår 8% pension og sundhedsforsikring
  • Dit arbejdssted er på anlægget i Lemming
  • Opstart er hurtigst muligt

Søg jobbet

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.

Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.
Grauballegaard Biogas ApS er en virksomhed, der producerer CO2-neutral energi ved at omdanne organisk materiale til biogas og gødning. De bidrager til den grønne omstilling ved at producere omkring 6 millioner kubikmeter biometan årligt, hvilket kan dække varmeforbruget for cirka 2.500 husstande. Anlægget hjælper dermed med at reducere CO2-udledninger og understøtte Danmarks selvforsyning af gas.