Leder- og specialistrekruttering
Leder- og specialistrekruttering
Søger du en kompetent medarbejder til en stilling på ledelses- eller specialistniveau?
Vi ved, hvor vigtigt det er for din virksomhed, at den rette person ansættes. Temp-Team tilbyder derfor et professionelt forløb med målrettet search og effektiv rekruttering.
Vi ved, hvor vigtigt det er at finde det rigtige match, der kan bidrage til at øge produktiviteten i lige præcis din organisation. Vi er stolte af at kunne sige, at vi har et særdeles trænet og knivskarpt blik for at hjælpe dig med lige præcis dét.
Rekrutteringsprocessen
Din tillid til og tilfredshed med rekrutteringsprocessen er meget vigtig for os. Du kan derfor forvente en dialogbaseret proces, der er både systematisk, direkte og yderst grundig. Dine ønsker og behov er altid vores fokus.
Temp-Team udarbejder en stillings- og personprofil for den ideelle kandidat i samarbejde med dig. Har du behov for en diskret proces, tager vi naturligvis højde for dette.
Vi udvælger og indkalder relevante search-emner til en uddybende samtale og foretager en personprofilanalyse samt en kognitiv test. Vi indhenter naturligvis også referencer fra tidligere arbejdsgivere.
Kandidater
Den grundige proces er din garanti for, at vi finder de bedst egnede kandidater til din virksomhed både i forhold til kvalifikationer, kompetencer og personlighed.
Vi præsenterer dig for de kandidater, der er bedst egnede til at varetage den pågældende leder- eller specialiststilling. Du afholder samtaler og vælger den kandidat, du anser for at være det bedste match til den ledige stilling.
Temp-Team står naturligvis til rådighed med rådgivning om samtalen, som vi gerne faciliterer som en del af rekrutteringsforløbet. Ligeledes er vi altid klar med sparring og rådgivning, før du vælger din nye medarbejder. Endelig kan du frit benytte dig af vores ekspertise i forhold til fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår.
Effektiv onboarding af nye ledere
Når en ny leder er blevet rekrutteret, er det afgørende, at vedkommende bliver godt integreret i virksomheden for hurtigt at kunne levere resultater. En veltilrettelagt onboardingproces for ledere kan hjælpe med at accelerere denne integration og minimere de udfordringer, som ofte opstår ved skift til nye ledelsesroller.
Temp-Team tilbyder et struktureret onboardingforløb, som sikrer, at nye ledere får den nødvendige støtte fra dag ét, og vi hjælper dem med at forstå jeres kultur, mål og arbejdsgange. Vi er dedikerede til at gøre overgangen så glat som muligt, så jeres nye leder hurtigt kan bidrage til virksomhedens succes.