Fra udfordring til succes: BAT Agrar fandt løsningen med Temp-Team
BAT Agrar blev i første omgang kunde hos Temp-Team, fordi de stod over for en udfordring med at finde en tysktalende ordrebehandler.
"De havde ikke ressourcer til selv at gøre det," fortæller rekrutteringskonsulent Lenette Mathiasen fra Temp-Team, som fik til opgave at finde en løsning for BAT Agrar.
"Det var nemmere for dem at få andre til at stå for hele rekrutteringsprocessen."
Det startede med et besøg hos BAT Agrar, hvor hun mødte direktøren Martin Lauridsen for at høre om virksomhedens behov og fornemme kulturen på arbejdspladsen. Her fik hun hurtigt en god fornemmelse af både behov og ønsker.
”Nogle gange møder man nogen, hvor det bare er rigtigt. Vi fandt hurtigt hinanden og en gensidig forståelse,” fortæller hun.
Ifølge Lenette Mathiasen er det vigtigt, at man som konsulent er nysgerrig på kunden, og hvem de er, for det er noget af det, der er med til at skabe de gode partnerskaber.
Rekrutteringsprocessen gik efterfølgende i gang. Den første kandidat var ikke det rette match, men Lenette Mathiasen fandt efterfølgende kandidaten Nicolas Arnold i Temp-Teams database. Efter en god dialog kom han til samtale hos BAT Agrar, hvor han blev fastansat.
”Direktøren Martin var meget tilfreds med ham lige fra starten,” fortæller Lenette Mathiasen.
Det, der skulle have været et vikariat for Nicolas, endte med en fastansættelse, og i dag har han været ansat i to år.
”Det var det helt rigtige match. Han var lige det, de havde behov for.”
Lenette Mathiasen, Temp-Team
Samarbejdet med BAT Agrar blev yderligere styrket, da Temp-Team hjalp virksomheden med at finde en ny salgschef.
”Martin ønskede en, som havde masser af kvæg- og salgserfaring,” fortæller Lenette Mathiasen. Samtidig fortalte han, at kvægteamet havde oplevet udfordringer, og at der havde været flere opsigelser.
Og her så hun en mulighed.
”Jeg udfordrede ham på, at det ikke var erfaringen, der var vigtigst. Det vigtigste var, at vi kunne få samlet et godt team.”
Rekrutteringsprocessen gik i gang, og Lenette Mathiasen kontaktede kandidaten Ryan Zinglersen, som havde sendt en ansøgning på stillingsopslaget. Det førte til en jobsamtale hos Martin Lauridsen og ejeren af virksomheden. Det hele foregik på tysk og tog omkring to timer, og efterfølgende var der ingen tvivl.
”Det var det helt rigtige match. Han var lige det, de havde behov for,” fortæller Lenette Mathiasen.
Begge rekrutteringer har resulteret i et godt og langsigtet partnerskab, og Temp-Team har indtil videre hjulpet BAT Agrar med otte rekrutteringer.