For Jonstrup Smedie i Vrå leder vi efter en praktisk anlagt og engageret kollega, der har lyst til at arbejde med både smedearbejde og vedligehold af maskiner.
Hvis du har hænderne godt skruet på og kan lide at tage fat – så kunne det her job sagtens være noget for dig!
Hvad går jobbet ud på?
Du bliver en vigtig del af teamet og får en hverdag, der sjældent er ens. Opgaverne er meget varierede – du kommer bl.a. til at:
- Svejse, klippe og bukke metalemner
- Reparere og vedligeholde landbrugsmaskiner og lastbiler
- Være med i fremstilling af nye produkter
- Arbejde med drift og vedligehold af et biogasanlæg
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har teknisk baggrund – fx som smed, landbrugsmekaniker eller måske landmand
- Måske har erfaring med hydraulik (ikke et krav)
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
- Trives med en hverdag, hvor ingen dage er helt ens
- Møder til tiden og har styr på dine ting
- Tænker i løsninger og sætter en ære i at levere godt arbejde
- Har kørekort B og BE (krav) – C1 og C1E er et plus
Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af holdet og gå til opgaverne med energi og gåpåmod – erfaring er godt, men din indstilling tæller endnu mere!
Praktiske oplysninger
- Arbejdsplads: Jonstrup Smedie i Vrå
- Ansættelsestype: Try & Hire
- Arbejdstid: Fuldtid
- Opstart: Hurtigst muligt
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.