Alsidig og dedikeret lager- og logistikmedarbejder søges
Trives du i en hverdag med variation og vil du være en del af et stærkt lagerteam med god energi og solidt sammenhold? Kan du tæmme en truck og samtidig navigere sikkert i IT- og lagersystemer?
Så får du her muligheden for at blive en vigtig del af et mindre, velfungerende lagerteam, hvor samarbejde, humor og ordentlighed går hånd i hånd med høj faglighed.
Om jobbet
Som en del af lagerteamet deltager du i alle hverdagsprocesser – fra varemodtagelse og intern transport til pluk, pak og forsendelse. Din hverdag inkluderer også truckkørsel, herunder læsning og losning af lastbiler og containere, ofte med større og længere emner, der stiller krav til overblik, præcision og sikkerhed.
Du får en alsidig hverdag med stor kontaktflade på tværs af organisationen – fra Supply & Shipping til montører og projektledere. Samtidig kommer du til at arbejde med flere IT- og lagersystemer og bidrage til implementering af nye løsninger, herunder et kommende setup med QR-koder og håndscannere, som skal optimere lagerets processer.
Sammen med dine kollegaer er du med til at sikre et effektivt og velfungerende lager, hvor samarbejde og ansvar går hånd i hånd.
Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Pluk og pak af produktions- og reservedelsordrer
- Kanban-pluk til produktionen
- Varemodtagelse og registrering i ERP-system
- Oprettelse og registrering af varer
- Truckkørsel (gaffeltruck - både inde og ude) og intern transport
- Læsning og losning af lastbiler og containere (herunder større og længere emner)
- Billeddokumentation
- Forsendelse (booking og klargøring til afsendelse)
- Brug af Swimlanes (plukkesystem og vareplacering)
- Deltagelse i Housekeeping-programmet hver fredag
- Ad hoc-opgaver og samarbejde på tværs af afdelinger
Du deltager i daglige tavlemøder og bidrager aktivt til et godt samarbejde i teamet.
Kulturen – derfor bliver du glad for at gå på arbejde
Her bliver du en del af en hverdag med:
- Et stærkt sammenhold og en uformel tone
- Kollegaer, der hjælper hinanden og spiller hinanden gode
- Fredagstradition med rundstykker og fælles frokost
- En kultur, hvor man finder løsninger sammen
- Fokus på trivsel og kvalitet i arbejdet
Kulturen bygger på, at man har lyst til at byde ind, tage ansvar og være en aktiv del af fællesskabet. Du refererer til Line - en synlig og engageret teamleder med højt energiniveau og godt humør. Hun går forrest, arbejder tæt med teamet og kombinerer klare krav til kvalitet med anerkendelse, feedback og fokus på trivsel.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har god erfaring med lager- og logistikarbejde
- Har truckcertifikat og solid erfaring med kørsel af større emner (6-13 meter)
- Har erfaring med læsning af lastbiler og containere, inkl. kendskab til vægtgrænser og fordeling af gods
- Er rutineret IT-bruger og kan navigere i flere systemer
- Har gyldigt kørekort
- Har basale engelskkundskaber
Som person:
- Tager du ansvar og arbejder sikkert og struktureret
- Arbejder du selvstændigt og proaktivt
- Klar på forandringer og nye initiativer - herunder implementering af nye tiltag
- Er du fleksibel og omstillingsparat i en hverdag med skiftende opgaver
- Er du løsningsorienteret – også når tingene ikke går som planlagt
- Er en holdspiller, der bidrager til god stemning og fællesskab
Praktisk information
Der er tale om en fast fuldtidsstilling på daghold med arbejdstider mandag–torsdag kl. 06.00–14.00 og fredag kl. 06.00–13.30 (30 min´s selvbetalt pause). Opstart gerne fra d. 1. maj 2026.
Stillingen er omfattet af overenskomst under Dansk Industri, og virksomheden har ordnede arbejdsforhold.
Aabo-Ideal har beliggenhed på Industrivej 7, 5600 Faaborg.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig!