Har du et stærkt servicegen og trives du i en rolle, hvor du hjælper kunder med kompetent rådgivning og effektive løsninger? Så har vi en spændende karrieremulighed til dig hos Danomast A/S i Hovborg, som er verdens førende producent af flagstænger.
Danomast vækster og udvider derfor deres serviceteam med en kundesupporter til fastansættelse. Du bliver en central nøgleperson for virksomhedens kunder, hvor du rådgiver om vores produkter som spænder fra flagstænger til andre glasfiberprodukter til industrien.
Dine primære arbejdsopgaver
- Telefonpasning og kundekontakt
- Support til kunder – rådgivning, tekniske spørgsmål og problemløsning
- Ordrehåndtering og tilbudsgivning
- Opfølgning på kunder, sager og projekter
- Administrativt backoffice-arbejde, herunder fakturering, booking af transport m.m.
- Tæt samarbejde med serviceteamet samt koordinering af løbende opgaver
Kvalifikationer og kompetencer
Det er vigtigt, at du har et par års erfaring fra en lignende stilling og erfaring i Business Central.
Vi forestiller os at :
- Du har erfaring med Business Central og forstår vigtigheden af korrekt datadisciplin
- Sprogligt er dansk et krav og du behersker engelsk og tysk på forretningsniveau
- Du er en selvstarter, føler ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs
- Du finder det naturligt at guide kunden samtidig med, at du stiller de rigtige spørgsmål for at opfylde kundens behov
- Du trives med dialog med kollegaer på tværs af afdelingerne, så I sammen når de fælles mål
Praktiske oplysninger:
Vi glæder os til at byde dig velkommen. Ikke overraskende hejser vi flaget for dig på din første arbejdsdag.
Arbejdstid: 37 timers fast stilling
Tiltrædelse: Hurtigst muligt, men vi venter naturligvis på den rette kandidat.
Løn og pension: Løn aftales individuelt i henhold til erfaring og kompetencer. Derudover vil du indgå i virksomhedens pensionsordning.
Læs mere om virksomheden på www.danomast.dk
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.