For Ajcon A/S i Vejle søger vi en engageret og erfaren bogholder, der motiveres af selvstændigt ansvar og samtidig trives i et tæt samarbejde med dygtige kolleger.
Et job med mening og sammenhold og hvor du bliver en del af deres velfungerende administration, hvor du får 2 kompetencer og hjælpsomme kollegaer. Karin som er løn- og kontorassistent, og økonomichef Susanne, som du referer til i det daglige.
Du får ansvar for regnskab og økonomi for syv selskaber i koncernen og dine kommende opgaver omfatter blandt andet :
- Finans, debitor- kreditorbogholderi
- Momsindberetning og -afstemning
- Projekt- og entreprise regnskab og afstemning
- Kontering, bogføring samt registrering af bilag
- Klargøring og indlæsning af betalinger
- Medvirke ved udarbejdelse af kvartals- og årsregnskaber i samarbejde med økonomichefen
Vi forestiller os, at du:
- Har en baggrund som bogholder eller økonomiassistent og solid erfaring med hele bogholderiet
- Er vant til at arbejde selvstændigt og struktureret
- Har gerne erfaring fra entreprenørbranchen eller revisionsbranchen
- Er erfaren bruger af Business Central (BC 365) eller Navision
- Har et godt kendskab til MS Office – især Excel
- Har god energi og let til smil
Du tilbydes et job i en stabil og velrenommeret virksomhed, hvor du får indflydelse, ansvar og faglige udfordringer. Vores omgangstone er uformel, og vi hjælper hinanden i hverdagen - både med faste opgaver og
når der er brug for en ekstra hånd. Vi lægger vægt på trivsel, fleksibilitet og ordentlighed i alt, hvad vi gør.
Her er plads til både fordybelse og fællesskab, ordnede forhold og en arbejdsdag i balance.
Man møder som udgangspunkt dagligt på arbejdspladsen
Praktiske oplysninger
Der sørges for grundig oplæring, og der er altid mulighed for sparring i hverdagen.
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.