Har du erfaring med lagerarbejde – og vil du gerne arbejde et sted med kvalitet, struktur og godt samarbejde?
Vi søger for vores kunde Lobe ApS en ekstra lagermedarbejder til virksomhedens lager- og logistikfunktion i Vamdrup. Den nye medarbejder bliver en vigtig del af et lille og velfungerende team, hvor arbejdet udføres professionelt og med ansvar.
Om stillingen
Som den nye lagermedarbejder vil du få en central rolle i den daglige lagerdrift og sikre, at varer håndteres korrekt og når kunderne til tiden. Du arbejder tæt sammen med kolleger på lageret samt med øvrige afdelinger i virksomheden.
Opgaverne omfatter blandt andet:
- Truckkørsel og håndtering af varer
- Modtagelse og registrering af indgående leverancer
- Pluk og pakning af ordrer
- Klargøring og forsendelse
- Lageroptælling og vedligehold af orden på lageret
- Tæt tværfagligt samarbejde med kollegaer
Vi forestiller os, at du:
- Har gyldigt truckcertifikat
- Har god erfaring inden for lager og logistik
- Har gode IT-færdigheder generelt, gerne kendskab til Dynamics 365 Business Central
- Taler og skriver dansk og engelsk
- Arbejder struktureret, omhyggeligt og ansvarligt
- Kan bevare overblikket – også når der er flere opgaver i gang samtidigt
- Trives med både rutineopgaver og ad hoc-opgaver
- Er fleksibel og bidrager til et godt samarbejde på tværs af organisationen
Som person er du:
- Mødestabil, positiv og hjælpsom
- Praktisk anlagt og god til at skabe systematik og orden
- Selvstændig efter en grundig oplæring
- Nede på jorden og god til at kommunikere med kolleger og samarbejdspartnere
Du tilbydes:
- En fuldtidsstilling i et uformelt og fagligt stærkt arbejdsmiljø
- Grundig oplæring i arbejdsopgaver, systemer og produkter
- En varieret hverdag med ansvar og indflydelse
- Gode arbejdsforhold i en veletableret virksomhed med mange års erfaring i branchen
- En arbejdsplads, som kombinerer et godt og uformelt arbejdsmiljø med spændende muligheder for både personlig og faglig udvikling
- Attraktive ansættelsesvilkår med løn efter dine kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsordning, aktiv personaleforening samt en lækker frokostordning – alt sammen i selskab med fantastiske kollegaer
Praktiske oplysninger
Stillingen ønskes gerne besat fra den 5/1-2026. Der vil løbende blive afholdt samtaler – så vent ikke med at søge.
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.