Har du hænderne godt skruet på, kan lide fysisk arbejde og har lyst til at blive en del af et yngre og energisk team?
Så er det måske dig, vi søger til vores kunde Protectors beliggende i Brøndby.
Om jobbet:
Som klargøringsmedarbejder hos Protectors bliver du en vigtig del af produktionen. Du kommer til at arbejde med klargøring af varer til overfladebehandling samt montageopgaver, hvor du blandt andet skal kunne bore og skrue med snittapper (værktøj til at lave gevind).
Derudover skal du kunne håndtere tunge løft og bruge din fysik aktivt i det daglige arbejde – det er nemlig dig, der hænger varer op og tager dem ned igen.
Dine opgaver bliver bl.a.:
-
Klargøring af emner til overfladebehandling
-
Montagearbejde med brug af håndværktøj (bl.a. snittapper)
-
Truckkørsel
-
Dialog med kunder, der kommer for at aflevere og hente varer
Du kommer til at arbejde i et yngre team, hvor omgangstonen er uformel og kollegial. Kunderne sætter pris på en snak og en sodavand i ny og næ, så det er kun et plus, hvis du er imødekommende og serviceminded.
Arbejdstid:
Mandag til fredag kl. 06.00 – 14.30
(Mulighed for at blive til kl. 15.30, hvis du ønsker det)
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV snarest muligt – vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Kvalifikationer og kompetencer
-
Har truckcertifikat
-
Har god fysik og trives med tungere, fysisk arbejde
-
Har gåpåmod og lyst til at tage fat
-
Har en venlig og imødekommende tilgang til både kolleger og kunder
-
Taler og forstår dansk – og gerne lidt engelsk, da nogle af dine kolleger taler engelsk
-
Har Epoxy-certifikat – det er en fordel, men ikke et krav
Praktiske oplysninger
Vikariat med mulighed for fastansættelse
Interview afholdes løbende, så skynd dig at sende CV og ansøgning afsted
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.