Kundeservicemedarbejder | Temp-Team DK | Ballerup Kommune Spring til indhold
NY

Kundeservicemedarbejder

ABB

Ballerup Kommune
Ansøg senest 22.03.2026
Vikariat

Del:

Udskriv:

ABB søger en kundeservice medarbejder med masser af drive og stærke service skills

Hos ABB har de det klare mål at fokusere på værdien i individuelle forskelle og her er der mulighed for, at man med det rette mindset kan udvikle sig og bidrage til en global teknologisk virksomhed. 

Interesserer du dig for og er du dygtig til kundeservice (og måske lidt teknik), og kunne du tænke dig at udfolde dine evner i en succesrig og førende global koncern? Så kan ABB være det helt rette sted for dig. I ABB kommer du til at arbejde med markedets bedste lavspændingsprodukter, og du gør det sammen med meget vidende og behagelige kolleger, der altid er klar til at hjælpe. Som del af en stor koncern har du også rigtig gode karrieremuligheder, ligesom vi altid bakker op omkring din udvikling, f.eks. med relevante kurser.

Helt grundlæggende handler dit job om at give kunderne en god oplevelse, når de henvender sig via telefon eller mail. Du hjælper dem med at finde den rigtige løsning, så du sammen med ABB kan få leveret hurtigt og smidigt.

Du bliver en del af deres kontor i Ballerup, hvor du er omgivet af 10 meget kompetente og vidende kolleger. I ABB arbejder der i et uformelt miljø med en god omgangstone og plads til at have det sjovt sammen. Du får en god og grundig oplæring i deres systemer.
 

Arbejdsopgaver

Vi søger en serviceminded Kundeservicemedarbejder til et vikariat. Du bliver en del af et erfarent team på 10 kollegaer, hvor ABB sætter en ære i at yde professionel og hurtig kundeservice til vores kunder.


Dine primære arbejdsopgaver:

  • Besvare kundehenvendelser via telefon og mail i Salesforce.
  • Give kunder prisoplysninger på produkter og ydelser.
  • Oplyse leveringstider og leveringsbetingelser.
  • Give kunder status på deres ordrer.
  • Informere om forventet leveringsdato på igangværende ordrer.
  • Samarbejde med Salg m.m. for at sikre korrekt og effektiv kundehåndtering.

 

Din profil

Du er er godt match til stillingen, hvis du kan se dig selv opfylde nedenstående punkter

  • Erfaring med kundeservice eller supportfunktion er en fordel, men ikke et krav.
  • Du kommunikerer klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt.
  • Du arbejder struktureret, selvstændigt og trives i et team.
  • Du er serviceminded og god til at skabe gode kundeoplevelser.
  • Du er vant til at arbejde med flere i IT-systemer. (ABB arbejder med b.la. SAP og Salesforce).

 

Praktiske oplysninger

  • Du vil blive ansat i et 12 måneders vikariat igennem Temp-Team. 
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Kontoret er beliggende i et moderne kontormiljø i Ballerup. 
  • Ansøgere vil blive løbende kaldt til interviews, så søg allerede nu, hvis du finder stillingen interessant. 


Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.

 

Det tilbyder ABB

Et spændende vikariat i et engageret og hjælpsomt team.

Gode muligheder for faglig udvikling.

En hverdag med stor variation i opgaverne og tæt kundekontakt.

Et samarbejdende arbejdsmiljø med fokus på kvalitet og god service.

Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern. 

 

 

 

 

 

 

 

Hos ABB har vi det klare mål at drive mangfoldighed og integration på tværs af alle dimensioner: køn, LGBTQ+, evner, etnicitet og generationer. Sammen er vi begyndt en rejse, hvor hver eneste medarbejder, individuelt og kollektivt, byder velkommen og anerkender værdien i den individuelle forskelle. 

ABB er en førende global teknologivirksomhed, der styrker omstillingen af samfundet og industrien for at opnå en mere produktiv og bæredygtig fremtid. Ved at forbinde software med porteføljen af elektrificeringsprodukter, robotter, automation, motorer og frekvensomformere, løfter ABB de teknologiske grænser op til nye højder. ABB’s succes bygger på mere end 130 års ekspertise og drives af 105.000 dygtige medarbejdere i over 100 lande.