Montagemedarbejder med mekanisk erfaring søges til Tallykey i Holstebro | Temp-Team DK | Holstebro

Industri/Produktion

NY

Montagemedarbejder med mekanisk erfaring søges til Tallykey i Holstebro

TALLYKEY A/S

Holstebro
Efter kvalifikationer
Ansøg senest 28.07.2025
Vikariat

Del:

Udskriv:

Har du hænderne skruet rigtigt på og flair for mekanisk samling?

På vegne af vores kunde Tallykey i Holstebro søger vi en engageret og alsidig montagemedarbejder til en virksomhed i rivende udvikling.

Tallykey har brug for dig, der kan hjælpe med at samle og færdiggøre deres specialudviklede aluminiumskomponenter til tekniske forsyningsløsninger.
Som montagemedarbejder hos Tallykey bliver du en del af et stærkt team, hvor du får en varieret arbejdsdag med mange forskellige opgaver.
Tallykey har travlt og kører større ordrer, du får derfor mulighed for at være med helt fra begyndelsen, når de store produkter skal samles og gøres klar til levering.

Du bliver en vigtig del af produktionen, hvor dine opgaver bl.a. bliver:

  • Mekanisk samling af aluminiumsprodukter og små komponenter
  • Montering af detaljer og klargøring af enheder
  • El-test af produkter
  • Pakning og klargøring til forsendelse

Der stilles høje krav til omhu, præcision og stabilitet, og du skal trives med både rutineprægede og afvekslende opgaver.

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid mekanisk erfaring – fx som mekaniker
  • Er fingernem og arbejder præcist, også med små komponenter
  • Taler og forstår dansk
  • Er selvstændig, lærevillig og har lyst til at tage fat
  • Har god fysik 

Praktiske oplysninger

  • Du vil som udgangspunkt blive ansat af Temp-Team A/S til et Try & Hire-forløb med henblik på fasansættelse:
    Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen på daghold

    • Mandag-torsdag kl. 07.00 – 15.30
    • Fredag kl. 07.00 – 13.15
    • 45 minutters selvbetalt pause dagligt
  • Løn efter aftale, afhængig af erfaring og kvalifikationer
  • Pension og fritvalgskonto
  • Virksomheden er i Holstebro
  • Opstart: Hurtigst muligt

Søg jobbet

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.

Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.
Tallykey er en dansk produktionsvirksomhed med base i Holstebro, der specialiserer sig i udvikling og fremstilling af intelligente forsyningsstandere og adgangssystemer til havne, campingpladser og ferieanlæg. Deres produkter bruges til håndtering af el- og vandforsyning, betaling, adgangskontrol og dataopsamling. Med mere end 30 års erfaring leverer Tallykey driftssikre og brugervenlige løsninger, der kombinerer mekanisk kvalitet med moderne teknologi. Produktionen foregår i Danmark, og virksomheden er kendt for sin høje standard, præcision og langtidsholdbare produkter – designet til udendørs brug under krævende forhold.