Montagemedarbejder søges til automatiske anlæg | Temp-Team DK | Herning Kommune

Industri/Produktion

NY

Montagemedarbejder søges til automatiske anlæg

Scandimatic Aps

Herning Kommune
Ansøg senest 13.09.2025
Vikariat

Del:

Udskriv:

Er du klar til at blive en del af en virksomhed, der arbejder med avanceret automatisering?


Scandimatic søger en montagemedarbejder til opgaver inden for både mekanisk og elektrisk montage. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor kvalitet, faglighed og godt samarbejde er i fokus.
 

Hos Scandimatic arbejder de med montage samt design og udvikling af automatiske anlæg – både mekanisk og elektrisk. De søger nu en ny kollega, der har hænderne godt skruet på, og som har lyst til at blive en del af et team med stor faglighed og et godt arbejdsmiljø.

Du behøver ikke have mange års erfaring – det vigtigste er, at du er nysgerrig, lærevillig og klar på at lære nyt. De sørger for grundig oplæring, hvis du kommer med den rette indstilling.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Montage af både mekaniske og elektriske komponenter
  • Arbejde ud fra montagetegninger og el-diagrammer
  • Fejlfinding og opbygning af anlæg
  • Mulighed for programmeringsopgaver på sigt

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med montage – evt. som elektriker, industritekniker eller lign.
  • Alternativt har du minimal erfaring, men er motiveret for at lære
  • Kan læse og forstå tekniske tegninger (mekanisk og/eller elektrisk)
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Taler dansk – engelsk er også helt ok, da vejledninger kan være på engelsk
  • Er fysisk i stand til almindeligt montagearbejde

Praktiske oplysninger
Du vil som udgangspunkt blive ansat af Temp-Team A/S til et Try & Hire-forløb med henblik på fastansættelse:

  • Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen på daghold.
  • Mandag til torsdag: Kl. 7.00–15.00 eller 8.00–16.00 (vælg selv)
  • Fleksible og selvbetalte (typisk 9.30–9.45 og 12.00–12.15)
  • Løn efter kvalifikationer
  • Pension og fritvalgskonto
  • Arbejdspladsen ligger i Herning
  • Medbring madpakke – de giver kaffe ad libitum


Søg jobbet

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.

Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern. 

Scandimatic er en teknisk specialiseret virksomhed med fokus på mekanisk og elektrisk montage af automatiserede anlæg til industrien. De arbejder primært med opbygning, integration og test af avancerede systemer, hvor høj driftssikkerhed og præcision er afgørende.

Med solid erfaring og faglig bredde løser de både enkeltstående montageopgaver og komplekse projekter i tæt samarbejde med deres kunder og systemleverandører. Deres tilgang er struktureret og kvalitetsorienteret, og de lægger stor vægt på teknisk dokumentation, standarder og effektiv fejlfinding.

Hos Scandimatic er det afgørende, at alle medarbejdere forstår det samlede system og ikke blot enkelte komponenter – det sikrer høj kvalitet og ansvar i hele montageprocessen.