Trives du med struktur, tal og fakturering, og har du solid erfaring fra en økonomi- eller regnskabsfunktion?
Så har vi et spændende vikariat til dig.
For vores kunde i Holstebro søger vi en rutineret regnskabsmedarbejder, der kan træde ind i en stabil afdeling og sikre et effektivt flow i den daglige fakturering samt lettere debitor/kreditor opgaver.
Dine primære opgaver:
· Fakturering og håndtering af salgsfakturaer i deres digitale procesflow
· Bogføring og afstemning af finansposter i deres ERP-system (Business Central)
· Håndtering, beregning og afregning af moms, herunder international moms
· Bogføring og kontrol af rejse- og personaleudlæg
· Deltagelse i måned- og årsafslutning
· Ad hoc-bogholderiopgaver samt bidrag til løbende forbedring og udvikling af processer
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med lignende opgaver
- Er både skriftlig og mundtlig stærk i engelsk og dansk
- Har god erfaring med Business Central, hvilket er en fordel
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver
Er detaljeorienteret af natur og trives med opgaver, hvor præcision og deadlines er vigtige
Du bliver en del af et team med 6 andre medarbejdere, hvor alle sidder i et åbent kontor miljø. Her er fokus på et godt og roligt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og teamwork er en vigtig del af hverdagen. Hos Actona Group fejrer de deres succeser sammen. Derfor er det vigtigt, at du har en positiv indstilling og kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team.
Praktisk information
Du bliver som udgangspunkt ansat gennem Temp-Team A/S i et vikariat t.o.m. februar 2027
- Arbejdstid: 37 timer
- Mulighed for fleksibilitet i arbejdstider efter oplæring
- Løn efter kvalifikationer
- Frokostordning
- Pension og fritvalgskonto
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.