Reservedelsekspedient med struktur og lyst til ansvar | Temp-Team DK | Hillerød Skip to content

Andet

NY

Reservedelsekspedient med struktur og lyst til ansvar

Volvo Truck Center Danmark A/S

Hillerød
Ansøg senest 02.02.2026
Fastansættelse

Del:

Udskriv:

Er du reservedelsekspedient og drømmer om at arbejde dig ind i en teamlederrolle hos  Volvo Truck Center Hillerød?
Transport er kernen i det moderne samfund. Forestil dig at bruge din ekspertise til at forme bæredygtige transportløsninger til fremtiden? Hvis du søger at gøre en forskel på globalt plan ved at arbejde med næste generations teknologier og de skarpeste kollegaer, så vil vi være et perfekt match.
 

Vi søger deres nye medarbejder til en central rolle i en stærk, faglig kultur – med ansvar, indflydelse og udviklingsmuligheder

Har du erfaring med reservedele eller en teknisk baggrund – og trives du i en funktion, hvor du er omdrejningspunktet for både kunder og kolleger? Hos Volvo Truck Center Hillerød får du ansvaret for hele reservedelsfunktionen i en afdeling, hvor fællesskab, faglighed og hjælpsomhed er det, der binder os sammen. Her bliver du den person, man går til – og den, der sikrer, at hverdagen på værkstedet kører.

Om jobbet

Som reservedelsekspedient får du en helt central placering i huset. Du driver reservedelsafdelingen og arbejder tæt sammen med mekanikere, lærlinge, værkførerteamet og salgsafdelingen. Din opgave er at sikre, at de rette reservedele er tilgængelige – til tiden, i den rette kvalitet og med struktur og systematik bag.

Du bliver en vigtig del af det daglige flow på værkstedet, og din arbejdsdag starter kl. 7. Rollen kræver overblik, fleksibilitet og lysten til at håndtere mange henvendelser i løbet af dagen – ofte samtidig. For den rette person er det en stilling med stor indflydelse, hvor du får mulighed for at optimere og modernisere funktionens processer og sætte dit eget præg på afdelingen.

Dine arbejdsopgaver

Du får ansvaret for den daglige drift og står for:

  • Kundebetjening – både internt og eksternt (telefon og disk)

  • Salg af reservedele og tilbehør til lastbiler, varebiler og busser

  • Indkøb, bestilling og hjemtagelse af reservedele

  • Varemodtagelse, registrering og opfyldning

  • Struktur, orden og tilgængelighed på lageret

  • Tilbudsgivning, fakturering og kontering

  • Ad hoc-opgaver, der opstår i et travlt og omskifteligt miljø

Du bliver hurtigt afdelingens ”blæksprutte” – den, der løser, guider og skaber ro i et miljø, hvor meget kan ske samtidig.

Hvorfor skal du søge jobbet?

  • Du får en central funktion i et stærkt team med høj anciennitet, højt humør og et uformelt, trygt miljø.

  • Du bliver en vigtig del af et globalt anerkendt brand, hvor kvalitet, sikkerhed og ordentlighed er grundlæggende værdier.

  • Du får mulighed for løbende udvikling gennem Volvo Akademiet.

  • Du får en grundig onboarding, en fast buddy og et team, der bakker dig op fra dag ét.

  • Du bliver en del af en kultur med fredagshygge, en aktiv personaleforening og et fællesskab, hvor man hjælper hinanden.

Kvalifikationer og kompetencer

Vi ser gerne, at du:

  • Vi ser gerne at du har tidligere erfaring som reservedelsekspedient – eller har en mekanikerbaggrund (personbiler, lastbiler eller entreprenørmaskiner)

  • Har teknisk forståelse og kan rådgive professionelle kunder og interne kolleger

  • Trives i et miljø med afbrydelser og mange kontaktflader

  • Arbejder struktureret, selvstændigt og ansvarligt

  • Har gode IT-evner og basale engelskkundskaber

  • Er positiv, serviceminded og bevarer overblikket i travle perioder
  • Kørekort B

Du bliver en succes i rollen, når du tager ejerskab for afdelingen, skaber struktur og sikrer høj kvalitet – samtidig med at du bidrager til den gode tone i huset.

Praktiske oplysninger

Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, pensions- og sundhedsordning, personalegoder og en let tilgængelig arbejdsplads i Hillerød.
Du får en god og tryg onboarding, hvor vi sørger for, at du kommer rigtigt fra start.
Der vil løbende blive kaldt til samtale, så hold dig ikke tilbage med at få søgt.


Søg jobbet

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.

Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern. 
Volvo Danmark er en del af Volvo Group, og står for de danske aktiviteter vedrørende gruppens lastbilmærker: Volvo Trucks, Renault Trucks, Mack Trucks, UD Trucks og Eicher. Volvo Danmark er ansvarlig for salg og service af Volvo Trucks og Renault Trucks i Danmark. Volvo Truck Center Danmark er en del af Volvo Koncernen, der gennem de seneste 80 år har stået i spidsen for udvikling af transportløsninger. Volvo Truck Center Danmarks målsætning er at drive en veldrevet og profitabel forretning med høje markedsandele samt tilfredse kunder og medarbejdere, kombineret med en efterlevelse af vores værdier: Kvalitet, Sikkerhed og Miljø.