Træd ind i et barselsvikariat som økonomiassistent hos Autohuset Vestergaard | Temp-Team DK | Horsens Kommune Spring til indhold

Økonomi/Regnskab

NY

Træd ind i et barselsvikariat som økonomiassistent hos Autohuset Vestergaard

Autohuset Vestergaard A/S Lastvogne Horsens

Økonomiassistent

Horsens Kommune
Ansøg senest 6. april 2026
Vikariat

Del:

Udskriv:

Vil du være en del af et stærkt økonomiteam, hvor samarbejde, faglig sparring og godt kollegaskab er i fokus? Så har du lige nu muligheden for at blive en del af et stærkt og engageret økonomiteam hos Autohuset Vestergaard Lastvogne i Horsens. 

 

Temp-Team A/S søger lige nu en økonomiassistent til et barselsvikariat på 1 år, hvor du bliver en vigtig del af en velfungerende økonomiafdeling bestående af 7 personer, der håndterer regnskabet for lastvognsafdelingens tre selskaber. I teamet lægges der stor vægt på faglig sparring og samarbejde, og det er derfor vigtigt, at du er en ægte holdspiller. I forlængelse heraf er det vigtigt, at du trives i at arbejde fysisk på et kontor. Din hverdag vil være med base på hovedkontoret i Horsens sammen med det øvrige team. 

 

Du får medansvar for de daglige bogførings- og økonomopgaver og indgår i et team, hvor alle bidrager til at løfte de daglige opgaver sammen. Som person er du samvittighedsfuld og moden, og du forstår ansvaret i rollen

 

Dine primære arbejdsopgaver består af: 

  • Debitor- og kreditorbogholderi 
  • Bogføring af bank ind- og udbetalinger
  • Løbende afstemninger
  • Øvrige administrative opgaver 


Faglige kvalifikationer

Der kan være flere indgange til jobbet, men vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Har solid og bred erfaring fra en regnskabs- og økonomiafdeling
  • Har erfaring med bogføring, debitorer, kreditorer, momshåndtering m.m.
  • Har god IT-forståelse, herunder for økonomisystemer - som ERP-system benyttes Dynamics 365
  • Er erfaren bruger af Microsoft Excel

     

Dine personlige kompetencer
I teamet vægtes det, at du:

  • Er imødekommende og har gode samarbejdsevner
  • Tager ansvar for dine opgaver og overholder aftalte deadlines
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Er kundeorienteret med fokus på effektivitet og kvalitet

 

Hvorfor skal du søge stillingen?
Du skal søge stillingen, hvis du vil arbejde et sted, hvor fællesskab og gensidig tillid er i fokus. I afdelingen lægges der stor vægt på godt kollegialt samvær, og der er altid hjælp og sparring at hente. Samtidig får du en alsidig hverdag med varierende opgaver, hvor ingen dage er ens, og hvor du kan udvikle dine kompetencer inden for økonomi og teamarbejde.


Praktiske oplysninger

  • Udgangspunktet for stillingen er 37 timer
  • Lønpakke der modsvarer dine kvalifikationer og erfaring. Heri indgår pension og fritvalgsordning 
  • Dit arbejdssted er på hovedkontoret på Vrøndingvej i Horsens 
  • Opstart er senest d. 1. maj 2026


Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team. OBS! Vi screener og indkalder til samtaler løbende.


Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.

Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.