Der er noget i luften. Og det er ikke rart. Ledere kommer ud fra møder med nedslåede øjne, og selvom de prøver at lade som ingenting, så fremgår det tydeligt i deres øjne; det går ikke godt.

Sætter vi ovenstående i relation til den nuværende økonomiske krise blandt flere virksomheder i Danmark, står det klart for mange, at fyringsrunderne ruller derudaf. Nogle steder bliver det varslet, andre steder falder hammeren pludselig den sidste hverdag i måneden.

Medarbejderne har nok læst, at hjælpepakkerne udløber, og de har måske set de seneste salgstal og erfaret, at det ikke går så godt, som det burde. Tankemylderet begynder:

”Bliver det mon mig, der bliver fyret? Har jeg gjort mit arbejde godt nok? Er jeg betydningsfuld for virksomheden? Kunne jeg have arbejdet mere/hårdere? Trækker det ned, at jeg for et halvt år siden brækkede foden og var sygemeldt i en måned? Betyder min alder noget?”

En skør blanding af mere eller mindre rationelle tanker flyver af sted, og nogle gror sig fast.

Lettet og trykket på samme tid

Når en fyringsrunde er på vej, kan det aflede to typer adfærd hos medarbejderne; nogle bliver ekstremt effektive og giver den en kæmpe skalle, mens andre bliver demotiverede og tænker, ”hvad nytter det alligevel, hvis jeg bliver fyret”.

Den sidste hverdag i måneden nærmer sig. Folk kaldes på skift ind hos lederne og kommer ud chokerede eller kede af det. Alle opsagte medarbejdere har fået besked, men der sidder stadig mange medarbejdere tilbage, der ikke har mistet deres job. De er lettede, men kan ikke sige det højt, for ved siden af sidder en god kollega, der netop er blevet opsagt.

Dagene går, og de fredede medarbejdere er glade for fortsat at have et arbejde, men noget trykker. De opsagte kolleger er efterhånden stoppet, og man kan mærke savnet til dem. Arbejdspladsen er ikke længere den samme. 10 % af kontoret mangler, heriblandt måske medarbejderens bedste og nærmeste kollega. Det kan resultere i manglende motivation og tristhed, for pludselig giver arbejdsopgaverne ikke længere mening; ”hvem gør jeg det her for? Krisen fortsætter, så var det her bare første omgang? Ryger der 10 % mere i næste måned, til næste år, hvornår?

Åbenhed om konsekvenser

Der er ofte – og naturligt – et stort fokus på de opsagte medarbejdere, for man vil gerne hjælpe dem godt videre. Det kan komme som et chok for mange, at de bliver opsagt, og de kan være påvirkede af det i lang tid efterfølgende.

Men hvad med dem, der bliver tilbage på arbejdspladsen? De medarbejdere, der har fået lov til at beholde deres job. Må de tale om, at de savner deres tidligere kolleger? Må de tale om deres manglende motivation? Eller skal de bare tie stille, komme videre og være glade for, at de i det mindste har et arbejde?

Anerkendelse og håb

Når en arbejdsplads gennemgår en større eller mindre fyringsrunde, stiller det store krav til ledelsens håndtering af dette. Ledelsen må på én og samme tid anerkende, at de store ændringer sætter spor hos de tilbageværende medarbejdere. Samtidig skal ledelsen skabe håb i et forsøg på ikke at tabe de tilbageværende i negative tanker og demotiverende adfærd.

Det er op til ledelsen at sørge for, at medarbejderne klart ser målet; hvad er fokus for fremtiden? Medarbejderne skal være stolte af den forskel, de gør i deres arbejde. Når det sker, stiger arbejdsglæden, og det mindsker også risikoen for stress.

Ledelsen skal motivere og puste ny energi i virksomheden, så medarbejderne i samlet flok arbejder mod det fælles mål.

Har I svært ved at motivere de tilbageværende medarbejdere? Kontakt os allerede i dag, så vi kan sætte hjælpen ind, inden I kan mærke det på bundlinjen.