Account Manager – Retail (Barselsvikariat) | Temp-Team DK | Skip to content

Detailhandel

Account Manager – Retail (Barselsvikariat)

Tanaco Danmark A/S

Ansøg senest 23.11.2025
Projektansættelse

Del:

Udskriv:

Er du klar til at arbejde med salg til egne kunder og koordinering af Retail-aktiviteter over hele Danmark? Tanaco Danmark A/S søger en Account Manager til et barselsvikariat, hvor du får ansvar for både egne kunder og koordinering af kampagner i hele landet. Vil du samtidig sikre, at kampagner og kunderelationer fungerer optimalt? Så er det måske lige netop dig, vi søger!

På vegne af Tanaco Danmark A/S søger vi en struktureret og selvstændig Account Manager til et barselsvikariat med fokus på Retail. Rollen er primært administrativ og koordinerende, hvor du bliver en central del af det danske salgsteam og sikrer, at kampagner, tilbud og salgsaktiviteter bliver gennemført effektivt.

Som Account Manager får du ansvaret for den administrative håndtering af salget til danske retailkunder, herunder opfølgning på egne kunder. Rollen indebærer blandt andet at koordinere salgsaktiviteter, sikre korrekt vareoprettelse, opfølgning på kampagner og rapportering i CRM-systemer, samt understøtte merchere og samarbejdspartnere i markedsaktiviteter.

Dine opgaver vil blandt være:

  • Salg til egne accounts/kunder
  • Koordinering af salgsaktiviteter og kampagner på Retail-markedet
  • Udarbejdelse af salgsoplæg, prissætning og tilbud
  • Deltagelse i markeds- og prisundersøgelser
  • Planlægning af SoMe- og SEO-kampagner i samarbejde med marketing
  • Vareoprettelser og vedligeholdelse af sortiment på spotmarkedet
  • Planlægning og opfølgning på mercerindsatser samt dialog med samarbejdspartnere
  • Salgsadministrative opgaver, herunder CRM, salgsstatistikker og rapportering
  • Planlægning og deltagelse i messer
  • Ad hoc-opgaver efter behov

Din profil og hvad du får:

  •  Kommerciel erfaring – fx som mercer, salgskoordinator eller i lignende rolle
  • Trives med administrative opgaver, planlægning og koordinering
  • Struktureret, selvstændig og god til at opbygge relationer internt og eksternt
  • Rutineret i IT, herunder MS Office og CRM-systemer
  • Erfaring med SoMe, SEO og marketingkampagner er en fordel
  • Dansk og engelsk i skrift og tale
  • Refererer til Sales Manager Retail, Nordics and Baltics
  • Arbejdsområde: hele Danmark med særligt fokus på kunder på Sjælland
  • Udgangspunkt kan være Sjælland, Fyn eller Jylland
  • Stillingen udføres fra hjemmekontor med regelmæssige møder på hovedkontoret i Esbjerg

Du tilbydes:

  • Attraktiv lønpakke med fritvalg og pension
  • Der stilles firmabil til rådighed
  • Et udviklende arbejdsmiljø med fokus på faglig og personlig udvikling
  • En spændende og varieret rolle i et professionelt og engageret team med gode kolleger

     

Praktiske oplysninger

Ansøgningsfristen er den 23. november 2025, men der afholdes samtaler løbende – så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Søg jobbet

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.

Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern. 

 
 

Tanaco Danmark A/S er en del af Pelsis Group, som udvikler og sælger produkter til bekæmpelse af skadedyr. Vi er en virksomhed i vækst og en væsentlig aktør i branchen. Vi henvender os såvel det professionelle marked og til Retail markedet.

Virksomhedens historie går tilbage til 1910, hvor den startede som en familieejet virksomhed i Esbjerg. Hovedkontor / lager er fortsat beliggende i Esbjerg. Virksomheden har hele Norden som sit markedsområde og beskæftiger 18 dedikerede medarbejdere. Vi arbejder med komplekse regler og krav i et konkurrencepræget marked. Vi gør en forskel hver dag og vi har et stærkt sammenhold, gode samarbejdsrelationer, udviklingsmuligheder og personaleforhold. 

Pelsis Group, har hovedkontor i UK, og gruppen udvikler og sælger førende mærker i høj kvalitet mod insekter, fuglegener, gnavere og andre uønskede skadedyr samt hygiejneprodukter. Koncernsproget er engelsk og samarbejdet på tværs af lande og fagområder giver os både perspektiv og muligheder.