Administrativ og hands-on Logistikassistent | Temp-Team DK | Vissenbjerg

Transport/Logistik/Lager

NY

Administrativ og hands-on Logistikassistent

Raitex A/S

Vissenbjerg
Ansøg senest 11.08.2025
Fastansættelse

Del:

Udskriv:

For Raitex A/S søger vi en logistikassistent til alsidig stilling hos solid familievirksomhed i Vissenbjerg


Vil du være en del af en veldrevet familievirksomhed, hvor du får ansvar og mulighed for at præge arbejdsgangene? For vores kunde Raitex søger vi en struktureret og engageret logistikassistent til en alsidig stilling på virksomhedens lager i Vissenbjerg.

Raitex er en solid produktionsvirksomhed med afdelinger i Danmark og Ukraine. De tilbyder kvalitetsproduktion til konkurrencedygtige priser og beskæftiger ca. 300 medarbejdere inden for konfektion af boligtekstiler, møbelfremstilling, højfrekvenssvejsning, montage, pakning og kvalitetssikring. De varetager hele produktions- og logistikprocessen, så kunden oplever en komplet “dør-til-dør”-løsning.

Du bliver en del af et mindre team på lageret i Vissenbjerg, hvor du vil få en varieret hverdag med stor selvstændighed. Du får mulighed for at bidrage aktivt til optimering og udvikling af processer i virksomheden.

Dine primære opgaver vil være administrative og relateret til import og eksport, herunder:

  • Håndtering af logistikopgaver

  • Udarbejdelse af pakkelister, følgesedler og fragtpapirer

  • Klargøring af dokumenter til fakturering

  • Daglig brug af Office-pakken, især Excel, samt Business Central

Det er vigtigt, at du trives med administrative opgaver, da størstedelen af arbejdet foregår ved computeren.


Kvalifikationer og kompetencer

Du arbejder struktureret, selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver. Erfaring fra lager- eller logistikområdet er en fordel. 

Har du truckcertifikat er det en fordel, men ikke et krav – vi ser gerne, at du er indstillet på at tage certifikat, hvis du ikke allerede har det.

Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale og det vil være en fordel, hvis du taler polsk, ukrainsk eller russisk, da du vil have kontakt med udenlandske chauffører.
 

Praktiske oplysninger

Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor arbejdstiden er mandag-torsdag fra kl. 08.00-16.00 og fredag fra 08.00-15.30.

Der er tale om en fastansættelse med tiltrædelse snarest muligt.

Søg jobbet

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og evt. en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team. 
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.

Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern. 

#LI-LD3 

Raitex blev i sin nuværende form etableret i 1968 af fabrikant Helge Leo Pedersen, men virksomheden har rødder helt tilbage til 1880, hvor fabrikantens hustru Birgitte Pedersens tipoldefar grundlagde firmaet med udgangspunkt i produktion af olietøj til fiskerne.