Vil du bruge dine tekniske evner til at gøre en reel forskel for den grønne omstilling – og samtidig blive en del af et engageret og samarbejdende team? Ribe Biogas A/S er blandt pionererne inden for biogasproduktion og udvikler løbende nye teknologier til udnyttelse af biomasse. Anlægget står foran en udvidelse, hvilket giver dig mulighed for at blive en vigtig del af driften og bidrage til løbende optimering og innovation.
Hos Ribe Biogas bliver du en del af et mindre driftsteam med uformel tone, hvor alle trækker i samme retning, hjælper hinanden og arbejder mod et fælles mål: at drive et anlæg, man kan være stolt af – både teknisk og miljømæssigt.
Et job med mening og sammenhold
Som ny driftstekniker får du en grundig oplæring og bliver klædt godt på til at tage del i driften af anlægget og de mange spændende projekter, der er i gang. Du bliver en aktiv del af driftsgruppen og bidrager til den daglige drift og vedligehold, så anlægget fungerer sikkert og effektivt.
Arbejdsopgaver
Som driftstekniker vil dine opgaver blandt andet være:
- Daglig drift, overvågning og vedligehold af anlægget
- Fejlfinding og løsning af tekniske udfordringer
- Udførelse af rutinemæssige inspektioner og vedligeholdelsesopgaver
- Kontakt til eksterne håndværkere ved større opgaver
- Vedligeholdelsesplanlægning via IDUS-systemet
- Bidrage til løbende forbedringer og optimering af anlæggets performance
- Deltagelse i projekter og udviklingsopgaver
- Efter oplæring: deltagelse i vagtordning (hver 5. uge)
Kvalifikationer
Du skal være teknisk nysgerrig og praktisk anlagt, fx med baggrund som landbrugsmaskinmekaniker, lastvognsmekaniker, smed eller med god mekanisk forståelse.
Som drifttekniker vil det være en fordel, at du:
- Arbejder selvstændigt, er vedholdende og nysgerrig på at lære nye ting
- Er robust og kan håndtere flere opgaver samtidig
- Trives i en travl hverdag med mange forskellige udfordringer
- Har interesse og flair for teknik, grøn energi og produktion af biogas
- Har det godt med IT og gerne kendskab til Scada-styresystemer
- Har forståelse for sikkerhedsprocedurer og -standarder
- Er komfortabel med at køre store maskiner
- Bor maks. 30 minutters kørsel fra anlægget (på grund af vagtordning)
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med landbrugsvirksomhed, biogasproduktion eller med at køre læssemaskiner og truck.
Du tilbydes:
- En solid oplæring i drift og vedligehold af et moderne biogasanlæg
- Et job med stor frihed og ansvar i hverdagen
- Et team, der bakker hinanden op og sætter pris på godt samarbejde
- En hverdag præget af moderne teknologi og bæredygtig energiproduktion
- Fokus på efteruddannelse og personlig udvikling
- Løn efter kvalifikationer, vagttillæg, pensions- og sundhedsordning
Praktiske oplysninger
Ansøgningsfristen er den 16. november 2025, men der afholdes samtaler løbende – så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Ribe Biogas venter dog gerne på den rette kollega og er fleksible med opstartstidspunktet.
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.
#LI-LD3