Erfaren og selvkørende bogholder til internetudbyder søges! | Temp-Team DK | Norddjurs Kommune Skip to content

Økonomi/Regnskab

Erfaren og selvkørende bogholder til internetudbyder søges!

Bredbåndsforeningen Primanet

Norddjurs Kommune
Ansøg senest 19.11.2025
Fastansættelse

Del:

Udskriv:

Brænder du for tal, struktur og at have det fulde økonomiske overblik?
Har du erfaring fra en tidligere stilling, hvor du har haft det fulde ansvar for økonomien fra A-Z? Så er det måske dig, vi søger til Primanet.

 

Hos Primanet får du en hverdag med stor selvstændighed og tydelige rammer – og et meningsfuldt formål: at sikre stabil drift og økonomisk tryghed i en nonprofit-virksomhed, der leverer internetløsninger til tusindvis af danskere. Du bliver økonomisk omdrejningspunkt og har ansvaret for alt fra bogføring og løn til månedsrapportering og sparring med ledelsen. Hos Primanet er tonen uformel, beslutningsvejene korte, og der er plads til både faglighed og godt kollegaskab.


Dine primære arbejdsområder
Du får en bred vifte af opgaver relateret til bogholderi og regnskab, men blandt dine væsentligste opgaver er: 

  • Løbende bogføring og vedligeholdelse af kundebogholderiet
  • Fakturering – både løbende og kvartalsvis
  • Rykkerprocedurer, inkl. udarbejdelse af lukkelister
  • Bankafstemning og betaling af leverandørfakturaer
  • Udarbejdelse af månedsregnskab og budgetopfølgning
  • Deltagelse i bestyrelsesmøder (ca. én gang om måneden)
  • Lønadministration for ca. 8-10 medarbejdere i Danløn
  • Ad hoc-opgaver såsom indkøb og administrative opgaver

Du vil få en bred berøringsflade i virksomheden – både til teknikere, ledelse, samarbejdspartnere og kunder. Det er en rolle med stor selvstændighed, men også en hverdag, hvor der er plads til fleksibilitet og humor.

 

Kvalifikationer og kompetencer 

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring som bogholder eller økonomiansvarlig
  • Er rutineret bruger af et ERP-system, gerne Uniconta eller C5
  • Har styr på hele regnskabscyklussen – fra bilag til årsafslutning
  • Er struktureret, ansvarsbevidst og trives med at have mange bolde i luften
  • Kan sætte dig igennem, når det er nødvendigt
  • Har lyst til at blive en del af en virksomhed, hvor man tager ansvar og hjælper hinanden


Praktiske oplysninger

  • Arbejdstid: 37 timer om ugen til en start – med mulighed for at gå lidt ned i tid, når du er kommet godt ind i rollen
  • Fleksibilitet: Mulighed for fleksible mødetider
  • Løn: Efter kvalifikationer og kompetencer
  • Opstart: 1. januar 2026 – men vi venter gerne på den rette


Søg jobbet

Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.

Temp-Team

Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.

Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern. 

Primanet er en mindre, Nonprofit-virksomhed, der leverer internet- og netværksløsninger til private og erhverv. Virksomheden har omkring 5.000 kunder og en fast stab af teknikere, der hver dag sørger for, at netværket fungerer optimalt. Primanet er beliggende i Allingåbro på Norddjurs og dækker størstedelen af Djursland.