Er du teknisk stærk og trives med præcisionsarbejde? Bliv en del af et dedikeret team hos CTcoin og vær med til at samle markedets bedste mønttællermaskiner.
Om stillingen
Vi søger på vegne af CTcoin, en engageret og detaljeorienteret montagemedarbejder med erfaring i mekanisk montage. Du bliver en vigtig del af produktionen, hvor du skal samle større komponenter og sikre, at mønttællermaskinerne lever op til høje kvalitetsstandarder.
Her kommer du til at arbejde i et stærkt team med fokus på samarbejde, trivsel og faglig stolthed. Succeser fejres, og det sociale sammenhold vægtes højt.
Dine opgaver
Som montagemedarbejder vil dine primære opgaver være:
- Mekanisk montage af større komponenter i metal, el og plast
- Samling og opbygning af mønttællermaskiner – både kabinettet og de indvendige dele
- Kvalitetskontrol, så produkterne lever op til vores høje standarder
- Samarbejde med anden afdeling omkring mindre montageopgaver
Du får leveret de komponenter, der skal monteres, fra interne kollegaer – og du arbejder med slutmontagen.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med montagearbejde eller lignende opgaver
- Har god teknisk forståelse og arbejder struktureret
- Er kvalitetsbevidst og har sans for detaljer
- Trives med både selvstændigt arbejde og samarbejde i team
- Har erfaring med håndværktøj og tekniske komponenter
- Kan stå og bevæge dig i løbet af arbejdsdagen
- Har truckcertifikat (en fordel – ikke et krav)
- Taler og læser engelsk på brugerniveau (da mærkater kan være på engelsk)
Der gives grundig oplæring, så du bliver klædt godt på til opgaverne. Der kan forekomme tunge løft, som der er hjælpeudstyr til.
Det praktiske
- En fast fuldtidsstilling med arbejdstid mandag-torsdag kl. 07.00-15.30 og fredag kl. 07.00-12.00
- Fleksibel arbejdstid efter aftale
- Flextid - al overarbejde afspadseres
- Kantineordning med frokost og frugt – samt mandagssnacks, onsdagskage og fredagsrundstykker
- Et arbejdsmiljø med frihed under ansvar, høj trivsel og godt kollegaskab
- Gode udviklingsmuligheder og mulighed for at tage mere ansvar over tid
- Ordnede forhold, herunder Industriens Overenskomst (pension, S/H, fritvalgskonto, mm.)
Lyder det som noget for dig?
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Bemærk: Ansøgninger modtages kun online. Husk at oplyse, hvis du har ferieplaner eller en opsigelsesfrist.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Elsi Termansen på tlf. 63 12 53 44.
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager dette vikariat og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Grundet GDPR modtager vi ikke cv og ansøgning via e-mail.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og bemandingsbureau. Vi har 45 års erfaring inden for rekrutteringer til faste jobs og vikarløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi har fokus på høj kvalitet og tæt, personlig kontakt til både kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.